Smuk halskæde, som giver lyst til at røre, så ønsker du nærkontakt kunne den overvejes. Jeg garanterer, at pilfingre, som mig, vil kaste sig over den, for lige at mærke efter hvordan det fine blad føles.
Maria Jauhiainen arbejder utraditionelt med sølvet og det er der kommet meget smukke smykker ud af. Hun har også gjort sig lidt udi kunsten af lave fade. De er nøjagtigt lige så smukke.
Se også kanderne og vaserne, som er lige til at forelske sig i, eller hvad med citruspresseren?
8 kommentarer
Liselotte
4. februar 2006 at 23:28Benny – jeg tror du har ret i, at de er sarte, men smukke… det er de altså :-)
Liselotte
4. februar 2006 at 22:50Hold da op, sikke fine ting hun laver og de ørenringe er smukke, søde og underfundigt eventyrlige. “Kys frøen” kunne blive interessant så…
Benny
4. februar 2006 at 22:46Fine sarte ting, måske for fine til løbske børn i 1 – 3 års alderen. åhhhh… den der citruspresser er da ikke til at stå for. Kan man mon købe den med bestemte personligheder? Hmmmm.
Kirstine
4. februar 2006 at 22:02De er bare fantastiske… Og jeg kan endnu bedre lide hendes blomsterring. Det er rigtigt at man får lyst til at røre.
Har du i øvrigt set Sunna Blædels smykker på pompogpragt.dk? Siden er lidt forvirrende, men jeg synes hun laver mange fine ting. Er helt forelsket i et par øreringe med en lille sølvfrø og emaljeret åkandeblad, suk :-)
Liselotte
4. februar 2006 at 18:38Conny – jeg tror det sidder i en fast bøjle, som kan lægges om halsen. Jeg er heller ikke til halskæder overhovedet, men derfor kan jeg sagtens beundre noget som dette ;-)
Liselotte
4. februar 2006 at 18:37Det er fantastisk. Som hentet ind ude fra min baghave, hvor bladene ligger og ser sådan ud…
conny
4. februar 2006 at 18:36Det kan da kaldes kunst! Men hvordan er kæderne mon at have på? Jeg synes, de ser voldsomme ud. Nu er jeg heller ikke den, der ynder at have store smykker på. Det får mig til at tænke på salig Erik Mortensen (var han i øvrigt ikke osse nordjyde?), der på et spørgsmål, om hvordan man kunne sidde ned og i øvrigt bevæge sig i hans haute couture kjoler, svarede noget i retning af, at de var da så sandelig heller ikke lavet til at bevæge sig (ret meget) i :-)
Heidi
4. februar 2006 at 18:31Yep – bevis på at det enkle noglegange gør det bedste stykke arbejde. Meget smukt smykke du har fundet dig der!