Undskyld, fordi jeg river…

Jeg inspireres gerne om natten. Når resten af huset sover, tager min kreative energi fart. Det er upraktisk og ofte må jeg gøre notater, for at kunne huske tingene dagen efter. Jeg har sjældent tiden til at arbejde med ideerne, men de kommer til mig i de sene nattetimer og jeg irriteres ind imellem over, at det åbenbart kræver et stille hus, at koge en grydefuld af den slags for mig.

Jeg har lært, at det ikke betaler sig at være irriteret over det, men i stedet har jeg fundet ud af at indrette mig med det. Jeg kan lide at læse forskellige magasiner, for ad den vej at blive inspireret af typografier, mønstre, tekstur eller farver.

Jeg har også gjort det til en vane, at rive de bedste ting ud, for siden at samle dem i uordentlige bunker. Jeg elsker mine magasiner, som giver så meget fornøjelse, men jeg skal være den første til at indrømme, at de ind imellem ligner en ulykke, når først jeg har haft fingrene i dem.

Her er et af de magasiner, som jeg havde glemt. Et af dem, som endnu ikke er revet i tusinde stykker, men som rummer uanede mængder af inspiration.

Jeg fanges af farverne. Lader mig gribe af de smukke billeder, får øje på en tern, som er smuk, ser en lilla, som er den jeg elsker og får måske øje på det sjove mønster en skygge danner på gulvet.

Det hele kan omsættes til grafik i en eller anden form. Det hele kan inspirere til nye farvelege, et nyt postkort, en anderledes folder eller bare nyt topbanner her på siden.

Jeg bruger frygtelig lang tid i kiosker. Når vi rejser, er min største post på budgettet formentlig indkøb af magasiner og blade. Jeg slæber hjem i stakkevis. Jeg gennemtrawler dem, river små brudstykker af artikler og billeder ud og lægger dem i underlige bunker.

Nogle bunker er kun farver. Stakkevis af små farveeksplosioner, som i øjeblikke gør mig glad og i vældig godt humør. Andre bunker er bogstaver. En overraskende kombination af fonte, størrelser, som gør det grafiske udtryk unikt eller en skrifttype, som bare er så smuk, så jeg må identificere den og efterfølgende eje den.

Jeg er skadet for livstid og respektløs omgang med magasinerne er min facon. Undskyld til alle jer, som ind imellem har glædet jer til de lånte fjer og kaffen, kun for at opdage, at jeg allerede har plukket fuglen nøgen. Der er uordentlige huller allevegne. Jeg ved det godt. Undskyld…