10

Aalborg rundt

Jeg kom byen rundt i dag. Det gør jeg nogle dage. Andre dage foregår det hele på samme sted, men ikke i dag, som var fuld af overraskelser…

RÃ¥dhuset

Allerførst var jeg en smut inde forbi det gamle rådhus, som er opført helt tilbage i 1757-62. Det er stadig smukt og i dag vælger mange at blive gift derinde. Det gjorde jeg ikke. Jeg tog turen ind på Københavns Rådhus, men af samme årsag.

Når man vender sig væk fra rådhuset, kan man få denne udsigt.

Budolfe Kirke

Budolfi Kirke i al sin magt og vælde. I gråvejr er den måske ikke særligt imponerende, men den er smuk indvendigt, hvor den, som de fleste andre gamle kirker, rummer masser af historier om Aalborgs gamle velgørere, storkøbmænd og kulturpersonligheder.

Den er bygget i slutningen af 1300-tallet og der er en fantastisk historie knyttet til tårnet, som, ligesom resten af kirken, er renoveret ind til flere gange i kirkens historie.

Det nuværende tårn eller spir er opført for penge, som søskendeparret Jacob og Elisabeth Himmerig testamenterede til netop dette formål. Det gamle tårn brast nemlig i forbindelse med et jordskælv – ja, et jordskælv, hvorfor de to søskende forsøgte at købe sig en plads i himlen med denne pengegave. Alene efternavnet burde ellers gøre dem selvskrevne…

C.W. Obels Plads

C.W. Obels Plads – Opkaldt efter tobaksfabrikken af samme navn. Min mors onkel – en festlig mand – har tjent til dagen og vejen ved at rulle cigarer for dem engang. I dag eksisterer den ikke længere, men sikke tider…

PÃ¥ glatis

I stedet er der her på pladsen etableret kunstig skøjtebane hele vinteren igennem. Den er altid velbesøgt og en dag som denne, lige omkring frokosttid, er der masser af glade skøjteløbere, som efter endt pådragelse af blå mærker og det der er værre, kan lade sig traktere på det enormt hyggelige sted Café KlosterTorvet. Jeg kan varmt anbefale stort set alle deres varme drikke.

Cortesgyde

Lige bagved C.W. Obels Plads ligger Cortesgyde, en af Aalborgs ældste gader. Engang fungerede den som baggade for varetransport til Aalborgs store købmandsgårde, som lå ned til Østerå, som løb lige ude foran husene, men i dag kender jeg den vist mest for at være det sted man kunne søge hen en stille nat for at kysse i fred og ro, efter en heftig eftermiddag/aften på Duus Vinkælder, som har til huse i netop en af de gamle købmandsgårde, nemlig Jens Bangs Stenhus, lige til højre for billedet.

Man kyssede nu godt herinde i mørket…

Politigården

Nu var jeg så heldig, at jeg fik en tur rundt i noget af det ældste Aalborg tidligt på dagen, men jeg endte så til gengæld ved noget af det yngste, nemlig den nye politigård. Jeg har ikke noget pænt at sige om den. Overhovedet.

You Might Also Like

10 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    15. februar 2006 at 13:02

    Lisølådde

  • Avatar
    Reply
    Liselotte 2
    15. februar 2006 at 12:43

    …sidder og overvejer hvordan man udtaler det på nordjysk… ?

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    14. februar 2006 at 15:29

    Måske er det i virkeligheden et nordjysk navn… hmm…

  • Avatar
    Reply
    Anne Lindholt Ottosen
    14. februar 2006 at 13:14

    Det lader til, at Liselotter bor i eller kommer fra Aalborg og omegn – jeg har en grandkusine i Nørresundby, der hedder Liselotte. :-)

  • Avatar
    Reply
    Liselotte 2
    14. februar 2006 at 08:44

    …snøft …. jeg sidder og får totalt hjemve…. jeg tror snart det er tid til en visit hos moderen, inklusive en god bytur i “dobbelt A”…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    13. februar 2006 at 21:57

    Conny – det blæser ikke altid i Aalborg, men jeg forstår hendes udlængsel. Den havde jeg også engang :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    13. februar 2006 at 21:55

    Jeps, det gør de Claus, men ikke som en Aalborgensisk arbejdsplads :-(

    Ella – selv tak da :-)

  • Avatar
    Reply
    conny
    13. februar 2006 at 21:55

    Det ku godt se ud til, at jeg må have fat på en gammel veninde, som læste til bibliotekar i Aalborg, og som altid sagde, at hun skulle skynde sig væk fra den by, fordi “det altid blæser i Aalborg”. Dine billeder modbeviser måske ikke dette udsagn, men de viser dog, at der er rigtig flot deroppe.
    Tak også for den gode historie om Budolfi-tårnet.

  • Avatar
    Reply
    Claus
    13. februar 2006 at 21:47

    CW Obel eksisterer skam endnu – det er da dem der ejer hovedparten af Skandinavisk Tobakskompagni… http://www.cwobel.dk/

  • Avatar
    Reply
    Ella
    13. februar 2006 at 21:40

    Tak for turen i vores smukke midtby Liselotte :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)