Dumme Liselotte

Jeg sover tungt. Jeg har i den grad selektiv bevidsthed. Hvis sønnike er en smule syg, skelner jeg ubevidst mellem hyggelydene og de lyde, som evt. kunne være knyttet til hans sygdom. Ligger han og griner, sover jeg videre, men hoster han, står jeg inde på hans værelse, inden jeg selv når at opfatte hvordan jeg nåede der til.

Jeg vågnede klokken 5 og opdagede, at jeg var alene i sengen. I første omgang undrede det mig ikke, men efter lidt tid gik det op for mig, at det var for alvor. Manden i huset returnerede ikke indenfor nogle minutter, så jeg endte med at stå op for lige at tjekke.

Han sad oppe i stuen, fuldt påklædt og i gang med at se tv. Klokken fem! Nu er han ikke altid til at regne i den retning og skulle han pludselig have fået trang til at se tv i løbet af natten, skal jeg da heller ikke blande mig i det, men det så alligevel lidt underligt ud, så jeg smuttede ind og har vel set lidt undrende ud, for han fortalte, at han lige var kommet hjem fra apoteket en times tid inden. Inden da havde han været i kontakt med vagtlægen p.g.a. smerter, som ikke forsvandt med Panodiler. Nu var de udleverede smertestillende piller endelig ved at virke og snart ville han komme i seng.

Altså helt ærligt! Den mand kunne i princippet leve et dobbeltliv uden jeg nogensinde ville opdage det. Det ville bare kræve, at han var der, når jeg gik i seng og igen når jeg stod op. De mellemliggende timer ville jeg aldrig nogensinde opdage, om han var her eller ude som lejemorder, spion eller bare ganske almindelig far i en helt anden familie.

Stakkels mand. Ikke engang når han har ondt, opdager jeg noget som helst. Måske vil han have mig byttet og så er det da lige før jeg forstår ham. ;-)