Jeg må have ostescones!

Og det var så nu jeg burde være i gang med den helt store oprydning i stedet for at sidde og fantasere om ostescones og deraf være i fuld gang med at lede efter opskrifter. Der er noget helt galt med det billede. Jeg skal tage mig sammen, men med forlov… man har vel lov at nyde, at der pludselig er lyst og dejligt, med udsigt til små tilfældige snefnug, som daler mod jorden?

Jeg skal i gang om lidt. Der mangler fortsat meget oprydning og et af projekterne er, at få ryddet grundigt op i min bogsamling, som er temmelig omfattende. Den skal minimeres. Der skal sorteres i bøgerne og kun de virkelig elskede, skal sættes ind på nye hylder i skabet, for det skal være slut med den mærkelige trang til at opbygge lagre på den front.

Jeg kan forøvrigt ikke springe over og sige, at morgendagen også giver plads til den slags. Bøgerne er kastet på gulvet i soveværelset, for de reoler, som tidligere bar hele bogstavsamlingen, står nu under det nye arbejdsbord og derfor skal jeg simpelthen have taget mig sammen, så jeg ikke endnu en nat skal vælte rundt i John Irving, Steinbeck og andre lige så lidt bløde forfattere. Min ene tå gør stadig ondt efter mødet med “Indtil jeg finder dig”.

Nå men altså, det var de ostescones. Hvorfor jeg pludselig får trang til scones er mig en gåde. Min søster bagte dem i mange år, da vi var teenagere og til sidst fik vi nok, men måske er det i virkeligheden hendes nyligt overståede besøg, som har genopfrisket smagsløgenes hukommelse og nu forekommer de mig at være mere end almindeligt attraktive, så en opskrift må der til og så er det forøvrigt ikke urealistisk, at trække ½ time ud af eftermiddagens oprydning, for lige at røre sammen til en omgang ostescones.

Uhmmm…