Hvad sker der mon?

Jeg har lige fået de ondeste øjne af Leo. At han orker. Stadig.

Jeg forstår ingenting. Jeg forstår virkelig ikke, at han og konen ikke bare kan komme overens med, at de valgte den forkerte strategi, da de skulle købe forsikring. At billigt netop ikke altid er godt. At de kan lade ærgrelse være hvad det er og komme videre, så vi igen kan snakke sammen.

Jeg kan se, at Leo pludselig går dårligt. Hvad søren er der sket? Han plejer at være sej og aktiv, men det er dage siden jeg sidst har set ham i haven og jeg ved, at Jytte er syg og mest inden døre. Har de mon brug for hjælp?

Jeg kan ikke tilbyde den. De ville optage det som en fornærmelse, så jeg smugkigger bare og holder et vågent øje med dem…

Det er en underlig fornemmelse, for jeg er vant til at yde omsorg for mine medmennesker og det inkluderer, at jeg hjælper, hvor jeg kan. Jeg ville gerne kunne tilbyde, at det var mig der gik til købmanden i stedet for Leo, som humper hele vejen derop. Jeg ville gerne, at jeg kunne smutte over forbi og smide et par lune brød på køkkenbordet, så de havde lidt hjemmebag til de næste dage.

Nu kan jeg ikke og jeg må respektere, at det er deres valg, men mit omsorgsgen er på overarbejde, kan jeg mærke…