3

Ingen varmt vand

Tiden løber gennem mine fingre denne formiddag. Jeg havde store planer om en bytur og det kan jeg da glemme igen, for dagen startede med ingen varmt vand, hvorfor jeg endnu ikke har fået mit bad. Det er endelig i orden igen, men det tog sin tid og nu er det så for sent til byture, for heroppe lukker mange af butikkerne lige om lidt, når det er lørdag.

Til gengæld skulle man så være et skarn, hvis man ikke kunne se mulighederne i den stak æbler, der ligger oppe på køkkenbordet. De kunne, i løbet af eftermiddagen, sagtens forvandles til en af de gode amerikanske æbletærter, som smager fantastisk med en god vanilleis til. Det er jo lørdag, sagde hun så…

�bletærten

Solen er ustabil og kun sporadisk til stede, så det bliver en kold fornøjelse, når jeg skal ud i haven og finde en gren, som kan agere stumtjener for mine Matisse-blade, men gøres skal det, så jeg tager mig sammen om lidt, for jeg er sikker på, at det betaler sig.

Måske skal jeg gøre det nu, så jeg kan få afklaret, om der skal flere kulører i skidtet. Imens kan vi så få genereret lidt varmt vand, som belønning for en kold udetur. Det må være sådan det skal gøres.

You Might Also Like

3 Comments

  • Avatar
    Reply
    Mette
    12. marts 2006 at 11:30

    Hæ, jeg nåede det heller ikke… Så også her bliver æblefornøjelserne en søndagsting… Den anneksoprydning var ALT for omfattende, tog alt for lang tid og krævede en alt for øm ryg til at jeg orkede at kaste mig over æbleskrælningen. Men UH, hvor er det labert, at det er gjort.

    M.h.t hjemmeside, så har jeg slet ingen – min ‘autofill’ har såmænd bare fyldt min e-mailadr. på. Jeg arbejder på sagen, så på et tidspunkt skal jeg skrive et brugbart link på…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    11. marts 2006 at 22:56

    Jamen vi nåede det slet ikke Mette. Sådan går det også ind imellem. Store planer, som væltes af virkeligheden. Til gengæld nåede vi så meget andet, så i morgen er der atter en dag.

    PS – dit link til din egen hjemmeside virker ikke, så prøv at tjekke det næste gang du skriver herinde :-)

  • Avatar
    Reply
    Mette
    11. marts 2006 at 14:22

    Uhm… Igen evner du at prikke til min lækkersult, så jeg er TVUNGET til at kaste mig over noget æblesnask, så snart jeg har fået bund i bunkerne i mit anneks. (Om et par timer). Mums mums, hvor jeg glæder mig.
    Super mobile, forresten. Glæder mig til at se den du kreerer i avis…
    Mine egne kreative evner begrænser sig til mad og kager, så det er altid fascinerende, når andre bare sådan lige fremstiller vidunderlige indslag – som mobiler og illustrationer. Det må være skønt at kunne.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)