Der er få i denne verden, som kender mig så godt, som Susanne gør. Sidste år, ved denne tid, gjorde hun mig mere end glad, da jeg fik det smukkeste sølvæg med Summerbirds fineste chokolade indeni.
Der var hvid chokolade med passion og ingefær, mild flødechokolade med nougat og koriander og mørk chokolade med nougat og citron. Smukt forarbejdede chokoladeæg, som smagte, så englene sang.
Hun kender mig godt nok til at vide, at jeg ville elske sølvægget og hun havde selvfølgelig ret.
Ægget har siden haft sin faste plads på tallerkenrækken, hvor også mine andre skatte står til daglig glæde. Jeg elsker det og det minder mig fortsat om, at jeg er elsket og værdsat af andre end mine nærmeste. Det skal få lov til at stå der længe endnu.
Irene - søndag 12. marts 2006 klokken 01:55
På den lysegrønne er der faste, jeg er helt sikker på det er syndigt så meget som at tænke på de chokolader!
Godt man ikke er katolik!
Liselotte - søndag 12. marts 2006 klokken 10:42
Undskyld ;-)
Ella - søndag 12. marts 2006 klokken 11:36
Jeg forstår godt at du blev glad for det, Liselotte :-)
regitze - søndag 12. marts 2006 klokken 12:34
hvor er det fint! og stort? er det vagtel- og hønseæg der omkranser?
stakkels katolikker. godt det snart er skt patricks dag.
Liselotte - søndag 12. marts 2006 klokken 12:41
Ja, det er faktisk ret stort. Det er vagtel- og hønseæg, som ligger ved siden af. Det er meget smukt og jeg er utroligt glad for det.
Ja, stakkels katolikker. Godt der snart er noget at fejre ;-)
Mette - søndag 12. marts 2006 klokken 22:10
Mage til mit æg som min mand kørte mange kilometer for at indkøbe til mig sidste år. Det har stået fremme hele året, for sådanne gaver skal nydes og det gør jeg! Nu håber jeg så på, at påskeharen kigger forbi og fylder det med dejlig chokolade. Det hænder, at det springer op i mine hænder, når jeg går forbi det. Smukke gaver skal også røres!
Liselotte - søndag 12. marts 2006 klokken 22:35
Ja, det er skønt at have noget, som gør glad hver dag :-)
Slagt en hellig ko… » Endnu et! - onsdag 15. marts 2006 klokken 18:07
[...] Endnu et til det der snart kan kaldes en samling, måske en smule overdrevet med to æg, men i hvert fald blev jeg bare så glad, da jeg pakkede ægget ud. Det er smukt. Det skal pynte sammen med sin fætter, så der bliver ikke et øje tørt, når det om lidt kommer i fint selskab oppe på tallerkenrækken. [...]
Edit Delete