8

Tid, tid, kom igen…

RosmarinVi skulle bage æbletærte. Vi skulle først lige rydde lidt op, mig og pigerne, og så skulle der bages. Vi ryddede op og så bankede det på døren.

Mormor kom forbi. Hun havde gaver med til ungerne. Ikke i anden anledning end fordi hun kunne og var faldet over det.

Nyt og smart tøj til dem begge, så det var dejligt og så kom kaffen på bordet.

Vi skulle lige snakke og drikke og hygge og så blev tiden pludselig knap, for der skulle også handles. Jeg havde stadig ting, som manglede til dagens køkkentjans, så der var ingen vej udenom.

Ungerne fik noget tid alene hjemme og så var det afsted…

PersilleJeg kørte mor hjem, for hun skulle have bøger med retur. Bøger jeg er blevet træt af, men som hun og hendes veninder vil elske.

At kunne sende bøger videre er fantastisk. At vide, at andre kan have glæde af ting, man selv er blevet træt af er alletiders og jeg er sikker på, at disse bøger slides gevaldigt det næste års tid, men tunge er de.

En fyldt pose er tung, så vi blev enige om, at det var i dag, jeg kørte hende hjem.

Hun bor ganske tæt på, men alligevel så langt væk, at det er nødvendigt med bus, så en biltur lige til døren er ikke så ringe endda. Så kunne jeg handle samtidig.

Hun har lige fået en ny Fakta oppe på hjørnet, så den valgte vi. Der var krydderurter i potter, så jeg måtte have et par stykker med hjem. En rosmarin og en dejlig bredbladet persille står nu og sender forår ind i køkkenet.

Eftermiddagsklar

På vejen hjem måtte jeg indenom den lokale Q8 og der stod mit yndlingsmagasin, Bolig Magasinet, som så absolut måtte med hjem.

Nu står valget mellem bladet eller en æbletærte, som endnu ikke er bagt. Den kan teoretisk set sagtens vente til i morgen, men nu har jeg jo allerede forestillet mig, hvor godt den ville smage i aften og sammen med bladet og en kop kaffe, ville den gøre livet ekstra herligt. Valget er vel i grunden ikke så svært…

Tilfreds

Jeg tror, at jeg satser på æbletærten og så chancen for at ligne ham her lidt senere i aften…

You Might Also Like

8 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    12. marts 2006 at 10:41

    Tak for roserne og Inge, du syr den da bare i stof – det lyder som en spændende idé :-)

  • Avatar
    Reply
    Inge Reinholdt
    12. marts 2006 at 10:27

    Flot blog, denne her.
    skøn MatisseMobile,
    må jeg kopiere ideen og sy den i stof ?
    Ideen er god
    Hilsen Inge

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    11. marts 2006 at 20:34

    Karen – tak for de pæne ord. De gjorde mig glad :-)

    Søster Lystig – du skal da selv bage din æbletærte!

  • Avatar
    Reply
    Moster
    11. marts 2006 at 19:11

    Kun en ting jeg ikke forstår !!??!!
    Hvorfor skal den æbletærte bages i dag, når jeg først kommer mandag ????? Den når da at blive tør ????!!!! Underligt…..
    Nå, men her i Storstaden hygger vi efter en aften i byen med for mange fadøl…. Hils og hyg

    Hilsen Den slatne moster

  • Avatar
    Reply
    karen
    11. marts 2006 at 18:53

    måtte bare innom for å få litt helgestemning, lenge siden sist – det finnes ingen i blogland som du, når det gjelder å lage stemning… og jeg fikk det – så deilige bilder og bare tanken på en slik eplepai – epler og kanel – ingen kan la vær å få noen sekunders fullkommen lykke i livet med denslags i munnen… hyggelig å besøke deg igjen, kommer nok tilbake!

  • Avatar
    Reply
    Ella
    11. marts 2006 at 17:24

    Hun har sans for det – Olinepigen :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    11. marts 2006 at 17:16

    Han er en foræring fra Oline, så jeg ved det faktisk ikke, men han er en af mine yndlinge :-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    11. marts 2006 at 17:11

    Årh hvor var det dejligt at læse, Liselotte – jeg var salig over billederne og grinede af den tykke fyr – han er sjov, hvor kommer han fra :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)