Jo Regitze, du har helt ret i, at det er Nørrebrogade 217. Min første lejlighed ligger lige derinde i gården. Tænk at du gad tage et billede af det, da du passerede tidligere i eftermiddag :-)
Jeg har mistet mere end én cykel i skuret derinde. Min lejlighed er gennemrodet mere end én gang af uindbudte gæster og min støvsuger havde i ½ år kun 20 centimeter slange. Jeg tævede Kenneth en nat i den lejlighed, fordi han fortjente det. Med en vaskebalje. Jeg bagte brød, elskede og græd af længsel. Jeg snakkede med luderens kunder, mens de ventede på plads i dobbeltsengen inde i naboopgangen. Jeg tørrede tøj og jeg cyklede ind på Israels Plads hver lørdag. Jeg levede den første del af mit liv hjemmefra lige derinde, ved siden af boghandlen og skobutikken med udsigt til bagtrapper og børn.
Tak fordi du gad :-)
7 kommentarer
regitze
19. marts 2006 at 18:44selvtak. man sidder der og rådner op i bussen ved et stoppested, fordi den skal overholde en imaginær køreplan. og så pludseligt. for dylan manner. det er sq da her LL har boet! øjs.
mine medpassagerer troede jeg var detektiv. mest fordi jeg havde solbriller på. men også fordi jeg gennemfotograferede 227 i fulde fart, for en sikkerheds skyld. nok er man god til tal her. men bedst til det første og det sidste.
du boede i sandhed et specielt sted.
Liselotte
19. marts 2006 at 00:32Rådet var formentlig ikke dårligt på det tidspunkt, men derfor kan man da godt drømme om det overskud, som ville ligge i at eje den slags i dag.
Vores forrige hus ville også have givet en god slat til kistebunden, hvis vi stadig havde boet der og først skulle flytte herover nu, men jeg ville ikke bytte og ærgrelser bliver ingen i hvert fald rige af ;-)
Henrik
19. marts 2006 at 00:21Det var omkring 1993 vi så på lejligheden. jeg kan tydeligt huske vi var derinde. Vi så også på en lejlighed i et byhus på Østerbro nær Svanemøllen. Vi faldt for lejligheden med et brag. Den var ikke særlig stor, men i to etager og med egen lille gårdhave. Desværre fik min Far (han var bankmand) overtalt os til ikke at købe den. Den kostede nemlig 600.000 og den skulle nok istandsættes for 150.000. Desuden var vi lidt usikre på om vi begge ville komme på SU. I dag koster samme lejlighed mindst 2.5 million… Så det var et særdeles dårligt råd.
Liselotte
19. marts 2006 at 00:06Det var inde i 219 du var så. Ikke hos den letlevende dame, som jeg her linker til. Hun boede stuen til højre ;-)
Vi boede stuen til venstre, men i den næstsidste opgang derinde. Det var nogle herlige år, men gud hvor er det længe siden – vi boede der fra 1984 til 1986.
Henrik
19. marts 2006 at 00:00Jeg er ret sikker på at jeg engang var inde og se på en lejlighed i stueetagen da den var til salg., Jeg tror nok det var i den opgang længst væk fra Nørrebrogade og det var vist nok til venstre i opgangen. Vi købte den ikke fordi vi fik en lejelejlighed på en lillle sidegade til jagtvej. Der boede vi i seks år. Det er de bedste seks år i mit liv. Vi boede nærmest i en lille landsby hvor alle hilste på alle og hvor man kunne få på klods hos købmanden og grønthandleren når man var på røven. Det var noget bedre tider end nu hvor jeg er endt i et gulstenshelvede i en forstad til Århus.
Liselotte
18. marts 2006 at 18:48Ja, han fortjente en omgang dengang. Føj for pokker, hvor han var træls ;-)
Minni
18. marts 2006 at 18:46ja SIKKE MINDER…JEG VAR SGU BANGE FOR HAN IKKE OVERLEVEDE ..OG SÅ VAR JEG DA ENGANG I MELLEM MED I BYEN..DET VAR FØR DU KU LIDE MIG..NYD RØDSPÆTTEN..GODT DU KOM PÅ ANDRE TANKER MED HENSYN TIL MIG..k FORTJENTE EN OMGANG MED SLANGEN..