Den er her!

Posten har lige været her. Jeg kender ingen, som har så hurtig ekspeditionstid, som Susanne. Hun er intet mindre end fantastisk.

Lampen kom, i ét stykke og fint pakket ind, så det var bare at flå kassen åben og komme i gang. Det kunne naturligvis ikke gå stærkt nok, så den er kun hængt intermistisk op, men den ser fantastisk ud.

Jeg kender ingen som Susanne. Tænk engang, det er en gave. En gave til mig på en gråvejrsdag, som er præget af ynk og pudsen næse, men som pludselig er blevet helt fantastisk, fordi hun har købt og sendt lampen herover i rekordfart.

Den er så smuk. Jeg elsker den allerede. Den har fået sin plads i hjørnet, hvor jeg havde forestillet mig, at den kunne hænge og den er som lavet til lige præcis det sted.

Jeg er ikke den eneste, som er vild med den. Alexander er bjergtaget. Han sidder inde ved siden af den nu og kigger beundrende på den.

Han ville gerne, at han var tæt nok på til at kunne røre, men sart er den og med hans præferencer for larm og ballade, skulle den sikkert snart blive slået i stykker af hænder, som ikke kunne lade den hænge, så derfor må han nøjes med at beundre på afstand, ligesom resten af familien. Det gør vi til gengæld også.

Uhm, hvor jeg elsker den allerede. Tusinde tak Susanne :-)