Nå men altså… så var det jo, at jeg tænkte, at det kunne være fint med en bette kage til kaffen. Dem har jeg en del af i fryseren, så ingen smalle steder i Bredgade, tænkte jeg og forcerede ind til flere dødsfælder i form af papkasser, uidentificerbare objekter og trappestiger kun for at opdage, at fryseren er stået af hele konceptet med kulde og i stedet har besluttet sig for, at den vil antage stuetemperatur.
Den slags er ikke heldigt. Nok mest uheldigt. Og ulækkert.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
12 kommentarer
Liselotte
15. april 2006 at 22:15Ha ha ha.. nej, og føj for at skulle pille skidtet ud af emballagerne :-(
Anne Lindholt Ottosen
15. april 2006 at 22:07For nogle år siden boede jeg i lejlighed, og der var så en lille ejerforening. Ejerforeningen havde en skabsfryser, der også afgik ved døden en dag. Jeg var den ene af de to, der ryddede bæstet et ukendt antal dage efter dødsfaldet, og det var så ulækkert, at vi var ved at dø af grin. Vi havde problemer med skraldespandskapaciteten, og for sjov sagde jeg så, at vi kunne ringe til DAKA for at komme af med det, de ville nok gerne komme og hente det, de kommer jo gerne ud til landmænd og henter døde dyr og den slags. Det skal siges, at der var kun en lille sækfuld, fordi det meste af væden var løbet fra varene og ud på kældergulvet. Dagen efter mødte jeg så hende den anden på trappen, og hun sagde så, at hun havde snakket med dem, og at de gerne ville komme og hente det, men kun hvis vi pillede det ud af emballagen først. Jeg er glad for, at vi kunne grine af det ulækre ved tanken om at at skulle af-emballere de ækle rester, for jeg anede virkelig ikke, hvad jeg skulle sige til, at hun troede, at jeg mente det med at ringe til DAKA alvorligt…
Liselotte
15. april 2006 at 22:04I godt selskab glemmes den slags hurtigt og det har jeg været i, så skidt med det ;-)
Therese
15. april 2006 at 17:55Erj hvor ærgeligt! Nåmen godt at lamseben var i den anden fryser !
Malene
15. april 2006 at 14:53Uh, det har mine gamle også oplevet. Det skete på en onsdag inden påsken, for nogle år siden. En held at de havde nogle søde børn der opbevarer de gode kød ;-)
Lizelotte
15. april 2006 at 14:14For en gangs skyld er vi glade for, at dit indlæg IKKE er akkompagneret af et billede ;-)
Mie
15. april 2006 at 14:08Yiarrks!!
Og tanken om al den gode kage, der er gået tabt – jeg savner ord!!
Håber, du får styr på – og at kaffeslabberasen kan opveje lidt!
:-)
Liselotte
15. april 2006 at 13:50Lammet lå heldigvis ude i min anden fryser Donald, men livet byder ind imellem på overraskelser og ikke alle er lige gode, men overleve skal vi nok alligevel, så jeg gider ikke ærgre mig :-)
Donald
15. april 2006 at 13:47Hvad gør man op til påske med en død fryser? Jo man rydder selvfølgelig op, men så er der jo alt det andet, der er sikkert også andet end kagerne, der nu mangler.
Kan man nå at fange et andet lam?
Liselotte
15. april 2006 at 13:34Det er SÅ ulækkert, men der er kun én vej – og det er ud med skidtet… *suk*
conny
15. april 2006 at 13:25ØV bøv. Så står den måske på pizza med anderledes fyld :-)
Nej, spøg til side, så er en lunken fryser virkelig ikke det bedste, der kan møde en.
Håber I finder en fornuftig løsning.
Ella
15. april 2006 at 13:25Nej hvor træls Liselotte !
Vi var ude for det samme – heldigvis dækkede vores forsikring tabet af indholdet – juleand og nytårssteg m.m.
Hæsligt arbejde med at skovle skidtet ud – hvad det minder om, vil jeg undlade at beskrive her – god arbejdslyst ;-)