Skønheden kan måske være svær at få øje på, hvis man ikke anstrenger sig, når man står på afstand og iagttager. Umiddelbart kan overfladen virke utiltrækkende, men hvis man gider gøre sig anstrengelser, kan man mange gange overraskes på skønneste vis.
Mine juleroser er smukkest, når man respektfuldt og forsigtigt beder dem løfte ansigtet. Så overraskes man af skønheden og alt det fine den uordentlige overflade gemte på.
Man skal tage vare på dem, for de er skrøbelige og vil gerne give, men kun hvis de behandles respektfuldt.
Sådan er det også med mennesker.
Ella - lørdag 22. april 2006 klokken 20:43
Man kommer længst med respektfuld omsorg – smuk vinkling Liselotte :-)
Liselotte - lørdag 22. april 2006 klokken 21:10
:-)
conny - lørdag 22. april 2006 klokken 21:21
Jeg elsker juleroser. Min under hækken er ENDELIG kommet frem, 1 blomst og et utal af knopper. Og tænk – der er kommet en under nogen dronningebuske – og jeg har ikke set den før, i de 13 år vi har boet her.
Dit billede er superflot med alle de detaljer, jeg ikke ser til hverdag – der er frygtelig langt helt der ned under hækken :-)
Liselotte - søndag 23. april 2006 klokken 22:07
Ja, man skal tæt på Conny, for rigtigt at kunne nyde skønheden :-)
mal din dag » Dagens blomstergave - mandag 15. maj 2006 klokken 20:28
[...] Og så er jeg er nu den lykkelige ejer af et stort stykke julerose, som måske er en påskerose – flot er den ihvertfald. Nu skal der findes et godt sted til den. så den rigtig kan komme til sin ret, også i vores have …. [...]
Edit Delete