Ude i haven er der liv hele tiden, men det er sjældent, at man får lejlighed til at se det på ganske tæt hold.
Udenfor vores køkkenvinduer hænger foderhuse med mejsekugler og frø, som fuglene har været vældig glade for hele vinteren. Alexander og jeg har nydt at iagttage fuglene, når de kom for at spise og vi har set mange.
For et øjeblik siden, skulle jeg have fyldt kaffekoppen op. Jeg undrede mig over et svagt “bump” henne fra vinduet og gik hen for at kigge nærmere på fænomenet. Det viste sig at være en særdeles ihærdig mus. Han hænger med hovedet nedad på pinden til højre i billedet, men det var så absolut en fejl.
Han var kravlet op ad den forkerte pind. Det var en helt anden, han ville op ad. Nemlig den, som giver adgang til min sålebænk lige udenfor vinduet. Han kravler op på den, sætter sig godt tilrette og tager så tilløb, hvorefter han springer i retning af foderhuset, som stadig har korn og mejsekugler, som smager dejligt for en lille mus.
Han springer lige ud i den tomme luft og får desværre ikke fodfæste. Han ryger direkte ned i mit urtebed, men er lynhurtigt og målrettet på ved op ad pinden igen, for at gøre klar til næste spring. Han er sulten.
Jeg kan stadig, mens jeg sidder her, høre ham springe og falde ned i bedet.
Hvor er det dog en herlig formiddag, når man får sådan en foræring :-)
12 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Musekunster
15. november 2006 at 11:04[…] Sidste år udførte en af hans forfædre samme kunststykke. […]
Liselotte
28. april 2006 at 14:10Selv tak og forøvrigt behøvede jeg slet ikke skynde mig. Musen tog sig god tid og hyggede i og omkring bedet hele eftermiddagen også :-)
conny
28. april 2006 at 12:59Både du og kameraet må være superhurtige, for sådan en mus er da en væver lille sag, der suser af sted. Men hvor er den sjov!
Tak for oplevelsen.
Liselotte
27. april 2006 at 20:58Ja, det er en herlig oplevelse og i eftermiddags satte han gig på kanten af en af urtepotterne og slikkede sol :-)
Steen Brølling
27. april 2006 at 20:45Manner. Sådan en oplevelse gør hele trummerummet værd at gå igennem. Naturen styrer for vildt!
Johanna
27. april 2006 at 15:39Aj hvor sjovt, og hvor er det nogle gode billeder du har fået taget af den :-)
Liselotte
27. april 2006 at 14:24Ja, han bor lige nedenfor mit vindue. Jeg har set ham igen, da jeg var ude for lidt siden – han er sød :-)
Ella
27. april 2006 at 13:29Pudsig oplevelse Liselotte, godt at du er så hurtig på aftrækkeren på kameraet, så vi kunne kigge med :-)
Liselotte
27. april 2006 at 12:10Det gør jo heller ikke det mindste Fru Green – bare der er noget at kigge på og det skal jeg love for, at vi har haft :-)
Fru Green
27. april 2006 at 12:05Det er ikke altid kun fuglene som er tiltænkt foderet der spiser det.
For nogle vintre siden synes jeg at vores foderkugler forsvandt meget hurtigt. Indtil jeg en dag opdagede at det var fordi et egern der stod og balancerede på en gren, mens det guffede i sig af bolden. Og den vendte jævnligt tilbage.
Liselotte
27. april 2006 at 10:43Jo, jeg vil mene, at den allerede har hygget sig med rigeligt foder, men sød er den og lige nu sidder Kenneth og Alexander og ser på dens akrobatik, for den er her nemlig endnu. Ihærdig er den!
Karin
27. april 2006 at 10:41Sikke en hyggelig lille føljeton – lidt dumboagtigt, synes jeg. Den ser da ikke helt slank ud, så mon ikke den har spist lidt her og der i løbet af vinteren…