21

Politi-visit

Brownies

Så rørte jeg sammen til brownies med mandler, hvid og mørk chokolade og satte dem i ovnen. Imens de stod der, gik Kenneth og Alexander ned i haven, for at starte bålet, som skulle riste vores pølser og snobrød. Vi havde sikret os, at røgen ikke kom til at genere nogle af naboerne i dag.

SnobrødBrownies i ovnen og udsigt til bål med madlavningspotentiale, er slet ikke så ringe endda. Oline og veninden syntes også, at det lød herligt.

Så kom Leo. Han var sur og vred, for vi måtte aldeles ikke tænde bål.

Ikke korrekt.

Vi må ikke brænde haveaffald af og forgæves forsøgte Kenneth så at forklare ham, at det ikke var haveaffald, men et bål, som ungerne skulle bruge om lidt.

Leo var meget vred og Kenneth måtte opgive, at snakke mere med ham.

Så fortsatte vi ufortrødent vores små stykker beskæftigelse. Kenneth klippede urtebedet.

Jeg rørte dej til snobrød.

Så kom politiet.

Akkedog…

Leo havde ringet til dem, for man må aldeles ikke tænde bål. Man må ikke hygge sig. Man må i det hele taget ikke være i den nederste del af haven, for den støder op til hans have, som helst ikke skal forpestes af vores tilstedeværelse.

Så kom de og bankede på.

“Nå, du ved vel hvorfor vi kommer?”

“Jo, jeg tror, at jeg har en idé…”

“Skal vi lige tage et kig nede bagved?”

Og så forsvandt de ned om hjørnet og så på bål. De blev enige om, at vi for nabofredens skyld slukkede det og i morgen laver os en bålplads.

“En bålplads er der ikke størrelsesreglement for, så den kan jo være vældig stor. Smid nogle sten i en rundkreds, så er den hjemme. God fornøjelse”, sagde han så.

Akkeja hr. betjent, du havde så evig ret. Det er svært at have det sjovt med sådan en nabo…

Du vil sikkert også kunne lide