Flere gaver…

Der var flere gaver til mig i dag. Jeg var i Bådehavnen og var gået derned, da solen skinnede dejligt efter formiddagens uvejr, men efter 5 minutter afslørede et kig op på himlen, at det måske ikke var helt forbi endnu.

Heldigvis havde den venlige is-dame intet imod, at jeg benyttede mig af hendes ishus, til en nødvendig pause, for pludselig stod det klart, at det ville blive vådt, at begive sig hjemad, så jeg blev lidt under halvtaget, mens himlen voksede sig mørkere og mørkere og det begyndte at rumle i det fjerne.

Mod nord var der stadig blåt at skimte, men et kig mod sydvest afslørede, at der ville blive mere end vådt om ganske få minutter, så jeg belavede mig på et længere ophold. Jeg var i godt selskab, så det var såmænd hyggeligt at stå under halvtaget og se dagen mørkne midlertidigt.

Kort tid efter kom det første lyn efterfulgt af et øresønderrivende tordenskrald og så brød regnen løs.

Kystens Perle lå snart indhyllet i regn og vi var flere, som hurtigt fandt ind under halvtage og skure, for at undgå det værste.

Lynene flænsede himlen og tordenbragene var ind imellem så tæt på, at de kunne føles i kroppen. Hagl fandt vej ned til os og dansede lystigt i gadens pytter, mens vi stod inde under halvtaget og nød endnu en opvisning af naturens enorme kræfter.

Jeg elsker vejret, når det viser sig fra den side, så jeg følte mig utroligt heldig ved at være det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt.

Limfjorden var blikstille og vandets overflade blev kun brudt af regndråberne, som faldt tæt i de næste 10 minutter, mens vi stod indenfor i tørvejr og nød forestillingen. Da det stilnede lidt af, begav vi os hjemad. Jeg var blevet en ½ time forsinket af vejret, men den slags gør ikke det mindste, for det var dagens bedste 30 minutter, er jeg sikker på.

Her er jeg på vej hjem. Oppe foran mig ligger Frydendal, et gammelt villakvarter, som ligger på en af Aalborgs utallige høje. Der er en formidabel udsigt ind over Aalborg fra kvarteret og man siger, at solen altid skinner i Frydendal. Det må siges at passe i dette øjeblik, hvor et hul i skyerne gav solen mulighed for at skinne præcist på denne del af byen.

Det er forøvrigt her Ege har sin smukke have oppe. Hans hjemmeside er bestemt et besøg værd, hvis man kan lide pelargonier og i det hele taget har lyst til at se en have ud over det sædvanlige.

Her er jeg på nippet til at dreje ned ad Gugvej. Det betyder, at jeg næsten er hjemme. Der er vel i omegnen af en kilometer tilbage, inden jeg kan regne med en kop kaffe oven på dagens fantastiske oplevelse med regn, torden og lynild.

Skyerne varsler endnu mere regn, men forunderligt nok, når jeg ikke langt hen ad Gugvej, før himlen bliver blå og solen begynder at skinne. Nu er jeg hjemme og solen skinner, men ikke fra en skyfri himmel. Dagen i dag er fyldt med overraskelser, så der er sikkert stadig et regnvejr eller to til os endnu. Det kan bare komme an!