24

Jeg bli’r så vred!

Kulturforeningen i Aalborg har søsat ???Projekt Musikglæde???. Formålet er, at give musikalske oplevelser til multihandicappede børn og unge i Aalborg kommune og fordi foreningen i år har 10 års jubilæum, er den 17. juni afsat til et stort og varieret show, der skal sætte disse multihandicappede børn og unge i fokus.

Det er jo fantastisk med sådan et initiativ og som sædvanlig byder vi den slags velkommen, for der findes kun ganske lidt at deltage i, når man er ung og har behov for så intens en grad af hjælp, som det er tilfældet for Alexander, men så stopper festen også der – bogstaveligt talt, for hvad tænker de dog på…

???Hovednavnet til jubilæumskoncerten bliver: Bjørn Hansen, Bjørn & Okay – Johnny Hansen, Kandis, som er sponseret af Aalborg Kongres og Kultur Center???

Hvad… kunne Sort Sol ikke den dag, eller hvad sker der lige for arrangørerne? Hvor mange børn og teenagere kender du, som er vilde med Bjørn & Okay og Kandis? Jeg kender ingen.

Jeg kender til gengæld en ordentlig flok unge, multihandicappede mennesker, som siden barndommen udelukkende er blevet præsenteret for en meget smal del af den danske musikscene og som derfor aldrig nogensinde har fået muligheden for at udvikle deres egen musiksmag. De kan lide musik og så er Kandis, Bjørn & Okay og Birte Kjær jo bedre end ingenting, men jeg er helt sikker på, at det aldrig ville ende med at være alle disse unge menneskers foretrukne valg, hvis de blev præsenteret for et bredt udvalg af både danske og udenlandske musikkunstnere.

Jeg er træt af at opleve, at der stadig hersker en fordom om, at disse sagesløse børn og unge sikkert foretrækker kunstnere fra Dansktoppens storhedstid og jeg er træt af, at det aldrig bliver anderledes, fordi personalet omkring dem faktisk foretrækker noget ???Easy Listening??? i stedet for drønet fra et par kæmpestore højtalere med U2, Black Eyed Peas eller noget helt tredje.

Jeg bliver vred, når jeg oplever, at Alexander skal lytte til dansk musik, som i bedste fald keder ham halvt til døde og jeg bliver fortvivlet, når jeg oplever, at disse børn og unge aldrig nogensinde præsenteres for et reelt valg.

Alexander er herhjemme altid blevet præsenteret for al slags musik. Han har lige nu foretrukne kunstnere, som gerne måtte køre i døgndrift på anlægget, hvis ikke det lige var fordi hans mor så ville flytte, men han har aldrig nogensinde syntes, at Kandis var fedt. Aldrig nogensinde.

Han gider heller ikke skulle til koncerten og selvfølgelig slipper han, men hvor er det dog fortvivlende, at den gængse opfattelse er, at fordi man er multihandicappet, har man sikkert også en smag, som i bedste fald harmonerer med ens bedsteforældre.

PS – Alexander og hans pædagog deler heldigvis musiksmag, så de deler også høretelefoner.

Du vil sikkert også kunne lide