11

Så ved jeg det

En kollega har fået en datter. Den lækreste lille marcipangris af en Anna. Fin, velskabt og helt igennem lækker tager hun hul på verden med rigelig søvn og lidt mad ved mor med passende mellemrum.

Anna

Hun er fantastisk lækker. Helt uimodståelig er hun og det skal ingen hemmelighed være, at jeg også lige måtte nusse og ikke mindst dufte baby igen, for det er ved at være længe siden mine lugtede af andet end sæbe og lejlighedsvist mine parfumer, når vi i hvert fald snakker om den ene af dem.

Engang fik jeg længsel med hvert spædbarn jeg lånte. Dengang gav det mig lysten til igen at få et barn, en nyfødt lille klump menneske, som var min til låns langt ud i fremtiden. Jeg kunne ønske, at det var mig, som endnu en gang fik lov til at opleve den søde tid, hvor vi venter utålmodigt og jeg ville med sikkerhed lufte tanken hjemme på matriklen.

I dag synes jeg, at spædbørn er uimodståeligt lækre, men jeg kan konstatere, at længslen efter egenproduktion er forsvundet til fordel for forventningen om en nær fremtid med tid til at dyrke tosomheden, friheden og egoismen igen.

Jeg gider ikke. Jeg synes, at det er skønt at låne, men endnu skønnere at kunne aflevere tilbage med visheden om, at jeg ikke har ansvaret for at behovsanalysere konstant og i et ind imellem hæsblæsende tempo. Jeg er tilfreds med min indsats på det område og har ikke tænkt at ekspandere. Det ved jeg nu.

Du vil sikkert også kunne lide