Jeg fik æren af græsplænetrimning denne formiddag. Op på traktoren og derudaf. Med fare for at lyde pjattet, var det med hjertet i halsen jeg gled gennem haven med mindst 15 km/timen. Jeg synes, at fart er en underlig relativ størrelse, for 180 på autobahnen sydpå er ingenting, men her var jeg nærmest ved at dø af skræk – og naturligvis helt til grin.
Nu ligner skidtet omtrent en bedre park og jeg er tilfreds med resultatet. Vejret arter sig og solen skinner og varmer dejligt derude, men mine abrikoser har også brug for den slags.
Jeg har aldrig set så mange frugter på træet tidligere, så måske er jeg heldig og ender med så mange abrikoser, at der rent faktisk kan produceres et eller andet af dem. Hvis ikke, gør det ingenting, for der er noget særligt over at kunne plukke en solmoden abrikos fra eget træ og bare spise den, fordi man kan.
Forøvrigt fik jeg klippet et par lavendler, så de nu er noget nær skaldede. Det gik lidt stærkt rundt om hjørnerne, men de overlever vel og ellers er der ikke noget at gøre ved det. Jeg fandt til gengæld masser af aflæggere, som så kan erstatte hvad jeg fik slået ihjel under min hasarderede kørsel tidligere. Det koster lidt, at være en motorbølle ;-)
3 kommentarer
Liselotte
28. maj 2006 at 09:36Ja, det er husmuren Donald og du har ret m.h.t. farven, men også øjet snyder os lidt, når det er komplementærfarver, så det er sikkert en kombination :-)
Ja, denne årstid er værd at vente på, for der findes ikke smukkere sted end Danmark i foråret og sommeren. Jeg kan nu også lide både efteråret og vinteren ;-)
Donald
28. maj 2006 at 09:31Hvis det er husmuren, der ses bagved, så er lyset med til at gøre baggrundsfarven mere over i det pink/magenta tror jeg; aftenlys måske. Smukt. Dette er den bedste tid på året og denne tid er grunden til, at vi ikke flytter til Sicilien alle sammen (men der ville jo heller ikke være så kønt hvis der var 20 mio. mennesker mere på den rare ø.)
Ella
27. maj 2006 at 17:12Fantastiske billeder Liselotte – sikke farver! :-)