Og endnu en gang…

Måske brækker du dig snart, men jeg er altså nødt til at smide billedet op, for mine valmuer rører på sig og når først de folder sig ud, glemmer man næsten deres pågående facon inden og den slags skal foreviges.

Jeg forsøgte også at tage et billede af min kastanje, for Donald skulle nu se, at den ikke fylder mere end der er plads til på trods af den imponerende højde, men desværre blev billedet ikke særligt godt, så det får vente.

Til gengæld sneg jeg mig ind i “skoven” i bunden af haven. Jeg kan levende forestille mig hvor smuk den bliver, når jeg engang får tilranet mig nogle af Ellas anemoner.

Fra skoven er der en vidunderlig udsigt op langs bagsiden af huset.

Nu vil jeg så til gengæld tage med den indskrænkede familie ud at spise. Alexander er taget på ferie med skolen og vi er derfor alene med Oline i nogle dage. Hun har fået lov til at bestemme aftensmaden og derfor skal vi om lidt gå ombord i kinesisk tag-selv-bord med indbygget ondt i maven. Det er i orden med mig.