19

For 10 år siden…

Den sommer, jeg blev færdig som tegnsprogstolk, var en af de værste somre, jeg overhovedet kan mindes.

Jeg havde haft et år, som var spækket med Alexanders konstante sygdom og et massivt sammensurium af alle tænkelige og utænkelige former for kramper, som viste sig at være næsten umulige at stoppe. Oline havde nogle måneder forinden vist sig at være et kolik-barn, som skreg ubønhørligt hver aften fra 17-22. Mine muligheder for at blive inde på studiet efter skoletid, som alle de andre eksamensstressede studerende, var lig nul, for Kenneth arbejdede konstant og i døgndrift, så ambitionerne rakte til et forsigtigt håb om at bestå.

Vi havde planlagt at flytte til Jylland og skulle finde en bolig herovre, for vores hus var solgt per 1. august, så der var ikke meget tid at løbe på. Ind imellem eksamenslæsning, sendte jeg Kenneth og Alexander af sted på ekskursioner til Nordjylland, hvor de tog på husjagt, mens jeg sad hjemme med et skrigende spædbarn på skødet, mens jeg øvede mig i at aflæse tegnsprog.

Dagen inden en af mine i alt 4 eksaminer forsøgte min svigerfar, i omtumlet tilstand, at begå selvmord med en køkkenkniv. Herefter lagde jeg daglige besøg på hospitalet oveni alt det andet, som optog mit døgn.

Jeg fik alle ender til at mødes. Spørg mig ikke hvordan, men det lykkedes og jeg kunne en tidlig juniaften gå ud i haven sammen med min nu tidligere underviser og grave akelejer op, som hun pakkede i våde aviser, for at bringe dem til Sydsjælland, hvor de skulle vokse i hendes have.

På den måde fik jeg sagt tak for hendes store støtte i det forløbne år, hvor det ind imellem havde været mere end jeg troede, at jeg havde kræfter til. Hun var der altid med et klap på skulderen, et blik tværs gennem lokalet og en diskret, men velplaceret opmuntring. Jeg er hende stor tak skyldig.

Akelejen

Alt det kom jeg til at tænke på, da jeg passerede en af mine akelejer for et øjeblik siden. Gad vide om de overlevede i hendes have. De gjorde i min. De står her endnu, ti år efter.

Du vil sikkert også kunne lide