– Øh, dørkarmen faldt af ud til badeværelset, men vi er i gang med at sætte den fast nu.
– Fast? Med hvad?
– Olines deodorant – det er ret smart.
Ungerne er parkeret inde i lejligheden. Den dufter nu af ubestemmelig blomst og vi har en punkteret deodorant. Til gengæld har vi to drenge, som selv synes, at de er tæt på at være geniale.
Genialitet er relativt.
6 kommentarer
Fr. Møller
3. juni 2006 at 14:10Nej, og jeg var ansat i en SFO, da det skete *G*. Det hele skulle være så skidemiljøvenligt, at intet var praktisk. Jeg fortsattte dog ufortøvet med at bruge min creme – for det viste sig jo, at klidmostrene ikke have gidet grunde stolene, bare smurt noget lilla miljøtjavs på dem… Ja, der er sgu mange grunde til, at jeg end ikke i svage øjeblikke har overvejet at blive pædagog *G*.
Liselotte
3. juni 2006 at 13:16Jeg har det på samme måde Irene, men de øjenvidner der var på åstedet, må siges at være temmelig uenige på det punkt… *suk*
Irene
3. juni 2006 at 13:09Erhhh, ærlig talt, så synes jeg det er mere interessant at vide hvordan H…… de fik dørkarmen til at falde ud!
Liselotte
3. juni 2006 at 12:22Gud fri mig vel Fr. Møller… det lyder ikke sundt!
Ella, jeg synes genialiteten er begrænset, men jeg er også så kedelig…
Fr. Møller
3. juni 2006 at 12:19Lad endelig høre, hvis det holder… Jeg tabte engang en klat “Tokalon”-creme ned på ryggen af en stol, der var malet med åh-så miljøvenlig maling. Den blev sgu afsyret o;-))
Ella
3. juni 2006 at 11:27Jeg kom også til at tænke på Einstein, men det var nu mest, fordi de synes så geniale, de to knægte ;-)