Når jeg sidder i halvtagets skygge med en kop kaffe, er det svært at forstå, at jeg allerede skal være klar til job igen om et lille øjeblik.
Når jeg arbejder så sent, føles det omtrent som om jeg lige er kommet hjem fra arbejde, for at tage afsted igen. Kun en enkelt nats søvn skiller arbejdsdagene fra hinanden.
Jeg beslutter, at jeg vil nå at drikke lidt af sommerdagen, som allerede er i gang, så kaffen tages med udenfor. Jeg nyder den stille kop kaffe i selskab med endnu en buket røde georginer, som vælter af planten til overflod, inden jeg vækker resten af familien.
Klokken 7.15 er de allesammen i vigør. Nu mangler jeg kun at vække svigermor. Jeg har sat kaffen frem til hende.
Det bliver en god dag.
6 kommentarer
Liselotte
14. juni 2006 at 22:52Oline er vild med insekter og sommerfugle, så vi har net alle steder :-)
Ja, husk at drikke morgenen :-)
Donald
14. juni 2006 at 22:26Ah ja, selvfølgelig, det er et net på en stang, de holder, to af børnene.
Insekternes for underlige verden. Man skal tænke på, at hvis der ikke var regnorme og insekter, så ville solsorten være underernæret og ikke kunne synge, og svalerne ville ikke have nogen grund til at udføre deres halsbrækkende luftcirkus.
At drikke morgenen, det var det, jeg skulle have skrevet, det er et smukt udtryk – og en herlig beskæftigelse (om morgenen;-)
Liselotte
12. juni 2006 at 15:45Ja, man skal huske at nyde morgenen Donald. Det er alt for sjældent jeg når det, men om sommeren lykkes det bedre, for jeg vågner tidligt :-)
Ungerne i topbanneret er ved at studere et insekt i skovbunden ;-)
Donald
12. juni 2006 at 14:00Det er vel nok et skønt billede. Dejligt at læse de smukke ord om at nyde morgenstunden, det vil jeg gøre i morgen.
Sig mig engang, de unge mennesker, som pryder øverste del af websiden i dag, har de taget hinanden til fange? Det håber jeg sandelig ikke. Frigiv fangerne! Amnesti!
Liselotte
12. juni 2006 at 11:41Han har en stor fremtid for sig indenfor det grønne, det er helt sikkert! ;-)
Gitte
12. juni 2006 at 11:15Aj, jeg kender det med at man skal skynde sig at nyde, det man ser – for lige om lidt skal man skynde sig med noget andet…
En HEL weekend i kolonihaven var vidunderlig. Snart 3-årig og jeg fulgte vores anemoners udspringningsproces, time for time… og søndag morgen futtede sønnike som noget af det første ud til bedet og råbte glædestrålende: Moar, nu er der TRE, der er sprunget!!!
Tror sg der er noget gartner i ham!! :-)