For to år siden plantede jeg to blåregn og tre clematis i det forsigtige håb, at de ville vokse op i overvældende frodighed og dække hele det ene hjørne af terrassen.
Mine blåregn døde. Ella gav dem faktisk det sidste dødsstød. De er nu bortskaffet. De tre clematis har til gengæld været rimeligt grovillige, men aldrig i overvældende grad og slet ikke i en størrelsesorden, som modsvarede mine forestillinger, men ind imellem skal jeg gerne indrømme, at drømmene flyver højt, men tålmodighed er en dyd.
De har endelig, i år, begavet mig med blomsterknopper og ind imellem er det værd at mønstre tålmodighed, for umanerligt smukke er de. Nu mangler vi bare, at de sætter mere end 4 blomster hver. Mere vil have mere…
6 kommentarer
Liselotte
14. juni 2006 at 08:43Hvis (når) jeg nu skal beskære den Anne – hvor langt ned skal den så beskæres?
Anne Stange
13. juni 2006 at 23:25Jeg gætter på, at din klematis er en Nelly Moser, Liselotte, og den skal beskæres, når den nu er færdig med at blomstre!
Er du heldig, kommer der en mindre blomstring i løbet af sensommeren, men helt sikkert en større blomstring næste sommer.
Endnu engang super smukke billeder, tak, både for synet og reminderen om, at jeg skal sende mit kamera til rep., det er i udu!
Liselotte
13. juni 2006 at 22:43Netop Ella… det med beskæring, altså ;-)
Ella
13. juni 2006 at 22:06Mon ikke, i jeres gode muld -øhhh – der er et eller andet med beskæring af dem også Liselotte ;-)
Liselotte
13. juni 2006 at 22:01Jeg aner ikke hvad denne her hedder Ella, men smuk er den altså. Jeg gad nu godt, at den var lidt mere blomsterrig, men måske kommer det på et senere tidspunkt…
Ella
13. juni 2006 at 21:46Få, men meget smukke blomster Liselotte :-)
– jeg har haft en klematis, hvor vi boede før, den blomstrede også sparsomt, men smukt – en Jackmani var det vist.