Gud har strøet perler i hele haven, den venlige sjæl…
Ude midt på græsset sidder Alexander. Han har bare arme og øjne, der er tunge af lysten til søvn, men den alternative aftenplacering er nu slet ikke så ringe endda. Der er fuglefløjt, dufte og sneglefest, så der hygges alligevel.
I ryggen har han en sort affaldssæk fyldt med Silvans bedste isoleringsskum, for nu er vi trætte af at vente. Hans nye kørestol fungerer på ingen måde og på trods af adskillige henvendelser til bygningskonstruktøren lader det til, at forudbetaling af stolen er det dummeste Aalborg kommune har gjort i år. Leverandøren er siden som sunket i jorden, når det kommer til opfyldelse af hans forpligtelser, så Kenneth og Alexander har taget sagen i egen skumdåse, så at sige.
De er i gang med at lave en afstøbning af Alexanders skæve ryg, for nu må der handling til. Ferien står for døren og den unge mand skulle gerne have en kørestol, som er til at holde ud at sidde i. De er i gang med endnu et af deres “Georg Gearløs”-forsøg, men lur mig om de ikke har fat i den lange ende. I hvert fald gør de noget til forskel fra ham, som ellers burde være interesseret i, at hans vare var leveret i brugbar stand.
Jeg håber det er umagen værd, for min perle skal også have det bedste af det bedste. Sådan er mødre skruet sammen…
12 kommentarer
Liselotte
21. juni 2006 at 08:32Hanne – vi har naturligvis klaget, men der er ikke meget at gøre lige nu, hvor kommunen stadig mener, at forhandleren er forpligtet til at optimere stolen. Det har de naturligvis ret i, men Alexander er i klemme, mens det står på.
Der er flere hensyn at tage, for selvfølgelig kunne vi insistere på en ny stol fra en anden leverandør, men selvom det blev godkendt, ville der også på sådan en stol være en leveringstid, som er så lang, så det er nødvendigt at prøve at veje for og imod den løsning.
Vi mener, at ventetiden på en ny stol vil være længere end optimeringen af den allerede leverede og er nu gået i gang med selv at forsøge os med forskellige løsninger. Alle disse tiltag foregår sideløbende med, at kommunen forsøger at etablere en fornuftig dialog og efterfølgende løsning med den nuværende leverandør.
Alle de udgifter vi har på stolen og de “løsdele”, som er nødvendige for at få den til at fungere lige nu og her, betales af kommunen.
Omkring “at tage sagen i egen hånd”, så gælder refusion bestemt ikke. Det er nemlig sådan, at står man akut og mangler et hjælpemiddel, som man derfor selv vælger at købe i en fart, kan man efterfølgende risikere, at kommunen vælger ikke at refundere beløbet selvom det ville være en udgift de normalt afholdt.
Proceduren er, at man skal ansøge og have godkendt indkøbet, for at være sikker på refusion, uagtet at det er indlysende nødvendigt med hjælpemidlet her og nu og relevansen derfor ikke er til diskussion.
Hanne
20. juni 2006 at 08:17Jeg synes også det er oprørende.
Nu har jeg ikke fulgt sagen om Alexanders kørestol, men I har vel klaget?
Nu skal jeg ikke gøre mig klog på noget, jeg ikke ved en pind om, men jeg var inde på http://www.social.dk og det er jo en lang “smøre”, men der står et sted, at når “man tager sagen i egen hånd” kan man få refunderet
udgifterne. Så det ville jeg gøre imens evt. klagesag venter?
Men hvor er det synd for Alexander!
Susan
19. juni 2006 at 23:40Godt at de 2 er kreative og har opfindergen. Jeg håber de opfinder noget godt – måske kan de endda tage patent på det.
Og så tænker jeg i øvrigt ligesom Ella – men jeg tænker kun – nå nej der er jo ingen der kan høre det helt herovre, så jeg kan godt sige det højt, sålænge jeg bare ikke skriver det!!
Liselotte
19. juni 2006 at 22:45Ja, det er temmelig useriøst at levere en vare til den nette sum af 60 tusinde kroner uden at sikre sig, at den fungerer. Det er faktisk helt og aldeles frygteligt og meget, meget frustrerende.
Anne Stange
19. juni 2006 at 22:42Jeg håber sådan for jer, at eksperimentet lykkes, og at i selv får skabt en from for aflastning til Alexanders ryg.
Men for pokker, hvor bliver jeg da harm over sådan en røv-banan til leverandør, jeg forstiller mig, at kommunen har betalt det blege for stolen, og så kan han ikke engang sit kram!
Pø-pøj med det…
Når jeg ser dine perle-billeder, så bliver jeg endnu mere irriteret over, at mit kamera er i stykker, jeg må afsted med det! Mon jeg kan låne et andet, blog uden billeder er ikke godt…
KH Anne
Liselotte
19. juni 2006 at 22:28“Tanker er toldfrie”, som min mor altid siger, så vi tænker bare Ella ;-)
Donald, de er gode til at være opfindsomme, de to. Det lykkes som regel helt godt, men jeg har forlængst opgivet at følge tankerækkerne. Denne gang har jeg stadig ikke fattet hvad de er i færd med, men jeg hjælper, holder, støtter og gør ved alligevel ;-)
Ella
19. juni 2006 at 22:20Jeg glemte lige …. fantastiske perlebilleder :-)
Ella
19. juni 2006 at 22:19Kenneth er altså også en perle. Det er en fornøjelse at opleve hvordan han står på hovedet for jeres fælles perle ….. :-)
Jeg håber at projektet lykkes, ellers må nogle flere gå i tænkeboks.
Man må ikke skrive -dumme svin- men man må vel gerne tænke det?
Donald
19. juni 2006 at 22:16Det er sejt at de tager fat og prøver en ny metode. Tillykke med opfindersjælen!
Forudbetaling til en, man ikke kan stole på, det er ærgeligt.
Liselotte
19. juni 2006 at 22:10Tak Ane Mette – de er stadig ikke færdige, så jeg ved endnu ingenting ;-)
Ane Mette
19. juni 2006 at 21:54Ja, han skal have det bedste, så han kan nyde sin sommer.
Håber, at projektet lykkes.
Krydser fingrer :)
Anita
19. juni 2006 at 21:37HØRT!
Jeg tror helt sikkert på, at de er Verdens bedste Helte, når det kommer til at være Georg Gearløs-wannabee´s ;o)