Indre by

Frem og tilbage er nogen gange lige langt og andre gange meget længere. For øjeblikket er den indre by et virvar af omkørsler, vejarbejder, huller og gravemaskiner, men helt inde i den gamle kerne hersker stilheden.

Indre by

Regnen kommer styrtende med mellemrum, men paraplyen får lov til at blive i bilen, for jeg kan lide at blive våd. Jeg kan også lide, når tiden er til at slentre. Jeg havde god tid inden den forrige opgave, så det blev til en lille omvej, blot for at nyde Hjelmerstalds roser og udsigten til Vor Frue Kirke. Der er smukt derinde.

Gelænder

I et gammelt hus på Algade skulle jeg ind for at tolke og det er ikke første gang. Ligesom de forgående gange slår det mig også denne gang, at valget af farve til gelænder og samtlige hoveddøre i opgangen er lidt spøjs. Resten af huset er gennemført elegant og renoveret i henhold til bygningens alder, men der må findes farveglade mennesker, som ind imellem svinger malerpenslen.

Jeg elsker den blå farve og den gør mig glad.

Nu mangler jeg kun den sidste opgave i dag/aften, men inden er der tid til en pause, hvor jeg kan pleje kvalmen og mavepinen, som har fulgt mig siden i går aftes. Det er ikke blevet værre, men heller ikke bedre. Måske om lidt… for syg gider jeg dælme ikke være, når ferien står og blinker allerede inden frokosttid i morgen.

Relaterede skriv

7 kommentarer

  • Svar
    Katja
    24. juni 2006 at 13:56

    Jeg tror det er malet blåt for at “hænge”-sammen med de blå felter i kaklerne på gulvet. Men jeg have nok valgt at male dem grå istedet :-)
    Hilsen Katja

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    23. juni 2006 at 07:21

    Dette hus er fra 1700-tallet, men gelænderet er jo formentligt ikke originalt. Jeg bemærker det nok mest, fordi det er så stor en kontrast til resten :-)

  • Svar
    Karin
    22. juni 2006 at 23:37

    Mine forældre har en rød murstensvilla fra slutningen af ’30erne (de typiske) og der er nogle af karmene stadig dén blå farve – helt originalt. Men jeg ved selvfølgelig ikke hvor gamle huset i Algade er… er er ikke lokalkendt!

    Ja, det er en dejlig farve…. Har fået et sandt blåt-farve-flip og endda fundet nogle blå duge frem som jeg for nogle år siden kun beholdt fordi jeg tænkte at de kunne bruges på terrassen hvor solen blegede dem.. men nu er de i brug igen indendøre… ahhh!!!!

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    22. juni 2006 at 20:01

    Vi er i Hjelmerstald i Aalborg Benny.

    Ja, der er smukt derinde, men ikke om jeg vil være gammel der. Det vil jeg være ude ved mit elskede Vesterhav :-)

  • Svar
    Benny
    22. juni 2006 at 20:00

    Hvor er det nu lige vi er henne?

  • Svar
    Jane
    22. juni 2006 at 15:59

    Der er heldigvis stadig mange steder i Danmark der ser sådan ud – det er simpelthen så hyggeligt. Hvis ikke jeg kan ende mine dage i et olle-kolle ved havet, så må det godt blive et sted som det på billedet. :-)

  • Svar
    Ella
    22. juni 2006 at 15:37

    Vores dejlige midtby, hvor den er smukkest. Vi boede i kvarteret og oplevede den fuldstændige ro, der kunne være derinde :-)

    God bedring – så du kan smile glad til din feriestart :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)