23

Lidt på vej…

Klokken 7 var der blå himmel og solen skinnede. Det er naturligvis ikke tilfældet længere. Nu er der skyer, som forsøgsvist dækker for solen, men jeg håber de forsvinder inden ret længe. Det ville gøre godt med lidt solskin.

Morgenturen i haven tog jeg nu, for når solen endelig skinner, er det med at benytte sig af det og lidt frisk luft kunne måske hjælpe, efter alt for lidt søvn.

Haven lige nu

Jeg snuppede et par grene af jasminen, som står på spring. Indenfor kan de måske nå at springe ud, inden vi tager afsted i morgen.

Forude venter den endelige pakning, så jeg kan omsider komme i gang med at smide tøj i tasker, pakke alle de fornødenheder, som er nødvendige for en vellykket ferie og her viser listen sin sande værdi, for det er naturligvis ikke alt, som kan pakkes nu.

Der er mange af Alexanders hjælpemidler, som bruges hver eneste dag og i et forstyrret øjeblik kunne nogle af dem sagtens glemmes. Det sker ikke med en pakkeseddel ved hånden, for efterhånden som tingene bæres ud i bilen, streges de på sedlen og jeg har endnu aldrig glemt en eneste ting.

Børnene glæder sig og Alexander har været vågen de sidste mange timer, for han troede, at det var i dag vi rejste. Han blev lidt skuffet, da det gik op for ham, at det først er i morgen, men muligheden for at være med til at pakke, gjorde ham alligevel lidt fortrøstningsfuld. Han ville dog ikke op, men ligger og ser tv, for det hører med til at have ferie, at have god tid til at vågne.

Lavendlerne blomstrer

Lavendlerne blomstrer i haven og ude på gårdspladsen. Der dufter dejligt, når man går langs hækken ude foran og det giver fine associationer til den ferie, som venter lige om hjørnet.

Vennerne i Nice fortæller om den sædvanlige varme, god rødvin, sene aftener udenfor på terrassen og et Middelhav, som er varmt at bade i, men vi er ligeglade. Vi har swimmingpool i år, så der er ikke grænser for ungernes mavebobler ved tanken om den fine rosinhud de skal ned og etablere i Callas.

Oline nægter at tage bøger med, for der er alligevel ikke tid til at læse, når man skal bade, men Alexander har dog indvilliget i, at vi tager nogle af hans lydbøger med på turen. Jeg skal selv have fundet min sædvanlige stak bøger og denne gang skal Øst for Paradis naturligvis med igen, helt som den plejer. Ufatteligt, at man kan være så underlig, så man finder fornøjelse i den samme bog om og om igen, men det gør jeg.

I går fik jeg Kenneth til at købe mig en mp3-afspiller. Ikke noget fancy, for jeg er så ligeglad, men elsker, at jeg kan høre alle mine gode gamle disco-numre, når der skal soves i solen. Den skal fyldes op med elendig musik, fra de glade 70’ere og 80’ere og så er jeg i den grad rejseklar. Mere end rejseklar. Lad os bare køre…

Du vil sikkert også kunne lide