Slagt en hellig ko

Focaccia

lørdag 22. juli 2006 klokken 13:54 · 15 kommentarer · Bagværk

I går aftes rørte jeg dejen til et focaccia. Den kom i køleskabet ude bagved, hvor den kunne få lov til at langtidshæve. At lade brød koldthæve er den bedste investering der findes, for smag og krumme bliver så meget anderledes og bedre af den langsomme hævning og endda uden ekstra arbejde.

I formiddags blev dejen hældt ud i en bradepande, beklædt med bagepapir, hvor den fik lov til at stå og hæve endnu en gang. Jeg lader den bare stå så længe som det tager mig, at lave de andre ting, jeg har gang i, så i dag hævede det ikke mere end 20 minutter.

Fingrene dyppes i olivenolie og der laves huller. Bagefter kommer jeg godt med oliven, groft havsalt og frisk rosmarin på toppen og så får det som regel lige det sidste skvæt olie, inden det ryger i ovnen ved 220 grader i omtrent 20 minutter. Nemt og bekvemt.

Focaccia

Hvis du selv har lyst til at prøve, kommer opskriften her:

5 dl lunken vand

40 g gær

2 tak havsalt

640 g mel

God olivenolie

Fyld, som du kan lide det.

Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt salt og et skvæt olienolie. Rør nu melet i og vid, at dejen bliver klistret. Det må den gerne være.

Stil dejen i køleskabet natten over og hæld den så ud i en bradepande, beklædt med bagepapir. Tryk huller, dryp olivenolie, placér dine oliven og rosmarinen og drys med groft havsalt. Smid brødet i ovnen og efter 20 minutter har du det mest fantastiske brød, som kan spises som det er til maden eller flækkes og fyldes med god gorgonzola, pølse eller andet du foretrækker. Brødet er utroligt godt i picnickurven, så til en planlagt strandtur er det ikke spor besvær, at røre dejen sammen aftenen før.

Uhm… jeg elsker det :-)

Del på Facebook

15 kommentarer indtil videre ↓

  • Tina

    Tak for endnu en opskrift, som straks må prøves. Sidst var det chokoladekagen med jordbær, og der blev sendt taknemmelige tanker fra middagsbordet her i det sjællandske, til dig i det nordjyske.

    Ja, uhmm :-)

  • Liza :-)

    Tak for opskriften, tænkte på at skulle bede dig om den, da jeg læste din blog i formiddags…. dej bliver sat til hævning i nat :-)
    Liza :-)

  • Mette

    Det elsker jeg også, selvom vi skifter oliven ud med hvidløg. Ikke alle i familien er gode til oliven. Det smager faktisk så godt, at man en gang imellem ikke behøver andet end brødet!

  • Therese

    Mmm, det skal helt sikkert prøves her en af dagene. Tak for opskriften :-)

  • Karin

    Uhm, ja, Liselotte… hvis du åbnede en restaurant ville vi køre langt for at støtte forretningen, men når du ligefrem giver opskrifterne ud så skulle man da være mere end godt doven hvis ikke man liiige skulle prøve – og smage!

  • M

    Tusinde Tak for opskriften!!

  • Liselotte

    Uhm, det blev altså godt :-)

  • Claus

    Som jeg har skrevet tidligere, i en forkert tråd, er det fantastisk.. men ikke mere fantastisk end at der stadig er plads til eksperimenter… ingen oliven idag, men derimod en halv teskefuld knust piri-piri i dejen.. Den er fræk, men jeg ved du ikke kan lade være med at prøve næste gang Liselotte ;-)

  • Liselotte

    Næ, det kan jeg da ikke Claus :-)

  • dorthe

    Hvor mange grader bager du brødet ved?
    :) dorthe

  • Claus

    Der står 220 grader i teksten ovenfor ;-) Jeg tillader mig kun at svare dig, da Liselottes internet sikkert er pist væk – det ville ihvertfald ikke være første gang..

  • Liselotte

    - og Claus… du havde jo ret ;-)

  • dorthe

    Tak for hjælpen… Måske man skulle tage brillen på næsen *SS*

  • » Blog Archive » Ugen der gik

    [...] I morgen holder vi den sædvanlige familiefødselsdag og skal have masser af gæster til frokost. Og inden jeg hopper under dynen, selv om det er sent, skal jeg lige lægge en dej sammen, for i morgen skal vi som noget af tilbehøret have Liselottes Foccasiabrød. Det smager nemlig mums. [...]

  • CopenhagenDaily » Blog Archive » Festivitas

    [...] Søndag startede godt. Jeg gik i gang med at forberede mad til min fødselsdagsfest, og der var sådan set godt styr på det hele dagen. Jeg fik lavet Liselottes fantastiske focaccia, spelt-boller, løgtærter, kyllinge-deller, tatziki, bulgursalat, pasta og humus. Der så ud til at være riiigeligt. Klokken 17 var der allerede 8 der havde meldt afbud! Der er sygdom i luften, desværre. Men klokken halv syv væltede det dog alligevel ind med folk, og da her var flest var der vel en 23 stykker. Der var mange der gik relativt tidligt, men vi var da en lille gruppe på 10 der festede og dansede til kl. 5 eller deromkring. Det var en dejlig fest, og jeg fik masser af gaver. Nogle orkidéer blev det til (billeder kommer på den nye blog), 4 bøger bla. Tolstoys “Anna Karenina”, “Michael Laudrups Tænder” og en engelsk rim-bog til når man skriver sange. Et smukt hjemmegjort armbånd fik jeg af Henriette, og ellers var der vin og andet godt. [...]

Læg en kommentar

Compression Plugin created by Jake Ruston - Sponsored by Waste Oil Heater.

Jimmy