Morgenvandring

Efter en helt vidunderlig dag i går, er jeg stået tidligt op (ja, det er altså længe siden) og har, som sædvanlig, været på den næsten obligatoriske morgentur i haven. I dag var det uden kaffe, for ingen gad lave den og fars bænk kan indtages lidt senere. Den render ingen steder.

Jeg slog et sving nedenom sommerfuglebusken, som Ella gjorde mig opmærksom på i går. Den har en helt vidunderlig farve og dufter aldeles pragtfuldt, men står henne om hjørnet, så jeg ikke umiddelbart får øje på den. Jeg glemmer den ind imellem.

I virkeligheden står den og og tilbyder en fin oplevelse af nogle af de smukkeste farver jeg kender, nemlig blå/lilla sammen med løvefodens limegule og så elsker bierne den, så der er en livlig aktivitet, som man kan bruge lang tid på at iagttage.

Ellas tobaksplanter har samme nuancer, som løvefoden og derfor er de ekstra smukke nede i det “blå” bed, hvor de vokser sig endnu større og med en imponerende blomsterrigdom. De dufter helt vidunderligt om aftenen, når duggen lige er faldet. Krydret og delikat.

På den anden side af skuret, op langs huset, står endnu en sommerfuglebusk. Den er endnu ikke sprunget ud, men er altså heller ikke helt så smuk, som den ovenfor. Den er en anelse lysere i farven, men til gengæld utrolig velbesøgt. Sommerfugle og bier flyver i tætte formationer omkring den, når den endelig springer og det bedste af det hele er, at den til gengæld står lige ved siden af fars bænk, så oplevelsen af den er større end den glemte stakkel på den anden side af huset.

Mine hjemmesåede kniplingsblomster begynder pludselig at tage farve. De ser ud til at blive lyserøde, men endnu må jeg væbne mig med tålmodighed, for det er kun en lille smagsprøve de afslører. Jeg tror de springer ud lige om lidt, så jeg glæder mig, for efter jeg har klippet lupinerne i bund, trænger jeg til lidt farver nede i bedet.

Nu vil jeg lave kaffe, når ingen andre vil.