- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
23 kommentarer
Liselotte
26. juli 2006 at 00:02Ak ja, som det ind imellem kan blive svært at gøre godt Henrik :-(
Henrik
25. juli 2006 at 23:37Kan man ikke slås med andre kan man da altid slås mod systemet… Lige nu sidder vi fast i en sag om alkoholmisbrug hos en i den nærmeste familie, og hvor systemet er så forbandet trægt at vi reelt ikke kan hjælpe
Liselotte
25. juli 2006 at 18:39Tak, din dejlige kvinde :-)
Vi er lidt lettede og håber snart… :-)
regitze
25. juli 2006 at 18:34hyh!
kisses.
Liselotte
25. juli 2006 at 15:49Vi er langsomt ved at få fod på nogle af tingene nu, så det lysner lidt i øst. Det lader til, at der kan foretages korsetafprøvning allerede torsdag og i morgen kommer en hjemmesygeplejerske og tilser og instruerer omkring sårene. Vå håber det letter bare en smule :-)
Lene
25. juli 2006 at 15:08hej Liselotte
Håber I har fået fat i nogle, så stol og korset kan komme til at passe. Hvad angår tryksår, så ved jeg at vacuumbehandling heler sådan et sår i løbet af no time, men om kommunen kan tilbyde dette, eller man skal til at råbe op for at få det, se det er jo en helt anden sag.
kærlig hilsen Lene
regitze
25. juli 2006 at 09:54jeg får ondt i maven. og jeg er lige lidt sent ude. men da min mor sad på et midlertidigt hummer i en dårekiste, som pludseligt, og uden vi fik det at vide, blev gjort til varigt opholdssted, var der én der kendte én der osv.. kendte en lokalpolitiker. hun hjalp os helt fantastisk effektivt. for hun kunne gå direkte til makronerne og trykke på knapperne.
gid det snart er ovre, Liselotte.
Tina
25. juli 2006 at 09:45*krydser finger tæer og alt hvad man ellers kan krydse*
Tina - omme i London
25. juli 2006 at 00:16SUK, Liselotte, det maa bare vaere saa opslidende at skulle kaempe for noget saa noedvendigt. Stort knus til ((((((((((((((((((dig og hele familien))))))))))))))))). Jeg haaber paa lys forude for jer.
Liselotte
24. juli 2006 at 22:10Vi håber på bedre held i morgen Tina. Så er der forhåbentlig forbindelse igennem til de relevante personer :-)
Tina
24. juli 2006 at 20:16Har i ikke en hjælper som kan være hos Alexsander mens hans far tager til kommunen?? Eller eller måske nogen der kunne være hos Alexsander imens.
Ja ja jeg ved det godt I har sikkert gennemgået alle muligheder, men synes jo bare at ja det ved jeg ikke., Bliver faktisk lidt irriteret på jeres veje og rigtig gal på Alexsanders.
Liselotte
24. juli 2006 at 19:51Tina – dit forslag er overvejet, men det lader sig rent praktisk ikke gøre. Alexander har ikke noget at sidde i og kan derfor ikke komme med hans far, som er den der skal tage derind, for jeg skal jo passe mit arbejde også, mens alt det her står på.
Jo, tanken var tænkt :-)
Irene – forebyggende er optimalt. Det andet er sjusk. Øv :-(
Irene
24. juli 2006 at 19:32ÅRH for helvede Liselotte! Ja undskyld mit sprog!
Et ungt menneske på vej mod voksenlivet har ret til en god, proaktiv behandling, så akutbehandlinger slet ikke er nødvendige!
Flyt til Skive! Hvad hjælper det råd, akut?! Istedet sender jeg jer overskud og ro til et par timers sammenhængende søvn!
Knus!
Tina
24. juli 2006 at 19:04Jeg har sidder som adm sagbehandler på en kommune og det er bare en mulighed ikke sikkert den kan bruges, men har i overvejet bare at møde op og vente på at vedkommende har tid?? Det er desværre nok den hurtigste vej til akutte sager.
Derudover må jeg endnu engang sige at det virkelig falder mig for brystet at det skal være så svært at være jer og at i hele tiden løber ind i en mur. Sender masser af håb om snarlig handling og behandling for Alexsander for han er jo desværre ham der lider mest lide nu
Liselotte
24. juli 2006 at 18:57Tak Ella – det varmer også, men for fanden hvor vi mangler handling herhjemme lige nu ;-)
Ella
24. juli 2006 at 18:53Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige Liselotte – men jeg kan sende jer en varm knuser og en mail ….
Liselotte
24. juli 2006 at 18:28Vi har siddet med en akut-sag hele dagen og har forsøgt at komme igennem på diverse telefoner siden i morges. Ingen er på den pind de burde sidde på og der loves, at de ringer tilbage i samme sekund de indfinder sig igen (i dag, altså). Vi understreger vigtigheden og ringer videre. Regner med at de ringer senere.
Vi har, siger og skriver, brugt HELE dagen og er endnu ikke kommet ét skridt videre, for der er ingen, som har ringet tilbage på trods af vores forklaringer om Alexander og hans tilstand/akutte behov lige nu.
De eneste, som det endelig lykkedes at få en aftale i stand med, er hjemmesygeplejerskerne, som kommer i morgen for at tilse og instruere omkring det store tryksår Alexander nu har fået på ryggen (ja, af den nye kørestol og det korset, som er blevet for lille). Det er vigtigt, men det er kun symptombehandling og vi må videre. Ind til sagens kerne, så vi ikke får endnu flere symptomer at behandle på, for hvert eneste af dem gør ondt på Alexander.
Jeg er træt helt ind til benet, for vi sover ikke og døgnet rundt plejer vi symptomer på noget, som kræver de professionelle handler. Det sidste kræver bare, at vi kan få fat i dem og få sat gang i tingene. Det har foreløbig taget hele denne dag og vi kan så starte forfra i morgen. Det gør mig virkelig træt. Desillusioneret er jeg også. Ked af det, sur og vred er andre af de følelser, som bemægtiger mig og der er intet sted at aflevere dem, for der er ingen omkring os, som lytter lige nu.
Vi føler afmagt og det er det grusomste, som findes.
Tina
24. juli 2006 at 13:22Hver gang du skriver sådan tænker jeg altid på at hvor er jeg bare glad for vores kommune og alt hvad det har medført at hvade en offenligt instants i sit liv. Har tænkt på at det er forkasteligt folk skal kæmpe sådan om ting der bare skal være en ret.
Lizelotte
24. juli 2006 at 10:13Respekt for den fightervilje I lægger for dagen.
Og så var der den gamle salme hvor en verselinie lyder “Som din dag er, skal din styrke være”. Sådan ender det ofte med at være – at man finder og mobiliserer styrke, man slet ikke vidste man havde. Når man lige troede, man havde skrabet bunden af reservetanken.
…og måske burde jeg læse lidt færre blogs – drømte faktisk om dig og Ella i nat :o)
Ella
24. juli 2006 at 10:07Jeg vil stå jer bi, ved at lægge øre til og måske ideer til veje at gå.
Det er en hård kamp, men det skal lykkes Liselotte og det gør det :-)
Mette
24. juli 2006 at 09:57Jeg tror snart, at det lysner…..
sanne
24. juli 2006 at 09:44Hej Liselotte
Livet går vidre, helt bestemt!
De bedste hilsner fra en fuglepige, der siger Tak og forsat god sommer.
Sanne
Anne Stange
24. juli 2006 at 09:41Jeg sender lige lidt gode vibes afsted herfra det midtjyske, en kopfuld energi og en solstråle!
Kærlige tanker til dig og dine…
Anne