At have tid og overskud er sjældent, så den slags skal udnyttes til fulde. Det har vi gjort i dag også, for der er sket fremskridt på byggefronten. Der begynder at tegne sig et billede af hyggestunder, gammel jernseng, potteplanter og papirslamper i træerne.
Manden og motorsaven. Den slags skal respekteres. Ingen knotne kommentarer om uhyggelig meget larm og væltende træer, for der er gang i gode energier og ikke grænser for “drengenes” iver, når der må bygges på øjemål med fantasien som eneste grænse.
Der er råhygget nede i bunden af haven hele den lange eftermiddag, mens jeg har fået vasket igennem og alligevel ikke har ramt bunden endnu. Til gengæld er det ved at se overskueligt ud igen og den slags skal man heller ikke kimse ad.
Der er blevet småkøligt udenfor, så alle er trukket indenfor, hvor aftensmaden vist skal være noget nemt og bekvemt. Grøntsagstærterne fra forleden kan varmes i et ruf og ender sikkert på bordet om et øjeblik, for midt i stilheden nydes det alligevel stort, at sønnike trives og i den grad har nydt, at der har været drenge at hygge med og grine ad de sidste mange dage.
Livet er godt, når alle trives. Der behøves ikke gods eller guld, for at synes, at livet er fantastisk, men at mennesker trives, glædes, griner og har det godt, er en gave, som jeg forsøger at påskønne hver eneste dag. Det er godt, når det lykkes.
9 kommentarer
Anne Stange
8. august 2006 at 14:33Hvor bliver der bare dejligt dernede!!
Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg nok håbet, at pigerne ikke brugte deres skur, for så havde jeg promte overtaget det, men de sover pokker’me dernede hver og hveranden dag :-(
Måske bliver jeg nødt til at bestille ét mere…
Liselotte
8. august 2006 at 08:36Ja Donald, det har formentlig været lidt uklart for flere end dig med den skurvogn og min elendige forklaring, men det skal nok ende med at blive et sjovt sted at trække hen, når det bliver færdigt. Jeg glæder mig i hvert fald :-)
Ann Andersen
7. august 2006 at 23:48Det haster bestemt ikke med de taerter,jeg har aftensmaden planlagt!! Tak fordi du svarede mig.
Ann
Donald
7. august 2006 at 23:37Hvor er det morsomt at følge med! Tak for kig:-) Nu kan jeg forstå hvad du mener med “at få gang i Olines Skurvogn nederst i haven”.
Liselotte
7. august 2006 at 22:09Det er skønt at have en mand, som kan svinge en hammer og en sav, så jeg klager bestemt ikke.
Det er skønt at have en mand. Punktum. Du har ret Gitte ;-)
Grøntsagstærterne vender jeg lige tilbage til Ann, hvis det er i orden med dig :-)
Patricia
7. august 2006 at 20:50Den der skurvogn… det bliver bare SÅ godt. Nu kan jeg begynde at se det færdig resultat for mig når jeg læser dine ord. Fantastisk mand, der sådan kan føre dine drømme ud i verden. Den slags skal man ikke kimse af, blot nyde i fulde drag. Og så vil jeg tillade mig at være en lille-bitte-smule misundelig på den der skurvogn, for det er da for romaaaantisk! ;)
Ann Andersen
7. august 2006 at 20:28Hej Liselotte,jeg foelger din blog med stor interesse og er blevet inspireret af dine opskrifter.Har du en opskrift paa dine Groentsagstaerter ,de lyder meget laekre!!
Ann i Vancouver ,Canada
Gitte
7. august 2006 at 20:27*suk* …. jeg kunne godt bare nøjes med en helt alm. mand ;-)
Ella
7. august 2006 at 20:12Jeg vil ha’ en handyman – en handyman – en handyman; synger Anne Dorte og det passer! ;-)
Nå ja, jeg har jo en ;-)