27

Uventet drejning

Aftenen tog en uventet drejning, men absolut ikke en kedelig af slagsen. Nu er det sådan, at jeg aldrig har oplevet et frieri. Vi var herhjemme meget praktiske og aftalte egentlig bare i en stille stund, siddende på bagtrappen, at det ville passe godt, at blive gift en mandag, nu Kenneth alligevel havde fri og dermed slippe for alle de forviklinger der ind imellem opstod, når jeg var med ældste på hospitalet.

I aften har jeg til gengæld oplevet et. To nanosekunder inde i det flåede jeg kameraet frem og gemte mig bag linsen, for jeg skal gerne indrømme, at det rørte mig og den slags skal man ikke se sig for god til at prøve at skjule.

Det var så smukt og fint og så var det så rigtigt. Nu kan jeg føje endnu en svigerinde til dem jeg i forvejen holder så meget af og tilmed en, som jeg har meget stor respekt for. Faktisk er jeg temmelig vild med hende, hvis sandheden skal frem.

Aftenhygge omkring bordet

Champagnen blev åbnet og vi skålede på en lys og lykkelig fremtid. Jeg vil synes, at de er meget heldige mennesker, hvis bare den kommer til at ligne den fortid og nutid de deler.

Kage kunne vi også præstere og efter den og en kop kaffe, agerer det trolovede par nu chauffører for mor, som skal hjem og slappe af efter en aften, som vist også rørte hende mere end hun havde forventet. Vi kan lide den slags overraskelser. Hvor kan vi gode lide dem.

Du vil sikkert også kunne lide