45

Liselotte, dømt til at tabe

Jeg ville aldrig nogensinde klare mig i en amerikansk storby. Det er lige gået op for mig her til morgen. Jeg ville formentlig sumpe, ende på bunden og sove under en tilfældig bro, hvor luften ville være tyk af forurening og chancen for et overfald overhængende.

Jeg overdriver som sædvanlig, men en mail satte tankerne i gang. En pige fra Chicago havde set og nydt nogle af mine billeder ude på Flickr. Hun syntes, at jeg skulle tage et kig på nogle af hendes billeder og for at understrege kontrasten mellem mit liv/hjem og hendes, bad hun mig tage et kig på specielt et par af hendes billeder. De viste sig at være taget fra Sears Tower.

Jeg fik koldsved bare af at kigge på dem. Jeg er så ikke uden selverkendelse, så jeg vidste jo godt, at det handler om min angst for højder og ikke mindst elevatorer, så jeg syntes lige, at jeg ville researche lidt på Sears Tower.

Det er 443 meter højt. Altså stikker det, i temmelig runde tal, en halv kilometer op over jordoverfladen. Omtrent på toppen (412 meter oppe i himlen) ligger The Skydeck, som dumme og overmodige turister valfarter til. Der fra kan man i godt vejr se 65-80 kilometer ud i horisonten. Man kan faktisk se 4 stater; Wisconsin, Illinois, Indiana og Michigan.

Jeg synes også det er fantastisk. Jo, det gør jeg faktisk, men der er kun én vej op og det er elevatorer, som kører så stærkt, at de flytter dig 488 meter i minuttet. Det er lige til at få kvalme og koldsved af. Jeg kan godt regne ud, at det er temmelig længe (alt over 3 sekunder er længe i min bog) du skal stå i den elevator, kun for at træde direkte ud i himlen med udsigt til usandsynligt lidt jordforbindelse. Jeg er allerede kvalmøs.

Oppe i det tårn er der en fantastisk udsigt. Det kan jeg jo se på hendes billeder. Godt så!

Jeg ville aldrig klare mig i en amerikansk storby. Jeg ville ganske enkelt ende i terapi, for alle mine latterlige fobier, for det holder bare ikke med den slags angst derovre.

Ja, det er det fedeste job med alle tiders løn, gratis rejser, pensions- og sygeforsikring, 5 ugers betalt ferie, 4 ugers valgfrit kursus betalt hvert år, privatskole betalt for dine børn, firmabil, stor lejlighed stillet til rådighed og betalt rejse til din hjemegn 2 gange om året. Hvad siger du?

Og firmaet ligger på mere end 6. etage siger du? Nej tak, det kan jeg desværre ikke sige ja til.

?

Man kan jo for pokker ikke sige, at det handler om elevator- og højdeskræk og tænk engang på alle de job, man ikke ville kunne bestride alene på grund af firmaets beliggenhed eller de boliger man måtte takke nej til. Jeg ville aldrig ende i en storby, men formentlig ude på landet et sted, hvor husene kun findes i 2 etager.

Skal jeg med elevator hver dag? Nej, desværre, den lejlighed/det job duer ikke.

Jeg forudser, at jeg ville ende som trind bondekone et sted i Wisconsin, hvor jeg kunne bage, kokkerere og til hver en tid insistere på, at det der storbyliv slet ikke var noget for mig. Jeg ville aldrig fortælle nogen, at det handler om bygningernes højde og adgangen til dem, men i stedet begynde at bekende mig til den kristne tro, så jeg kunne prædike Satan og fristelserne der lurer i storbyens jungle.

Det ville formentlig også være socialt acceptabelt. Det ville min elevatorskræk nok ikke, eller.

Gad vide hvad en person, med fobier som mine, gør i en storby som Chicago. De da findes!

Ved jorden at blive…

Du vil sikkert også kunne lide