Jeg er træt ind til benet igen denne eftermiddag. Dagen er tilbragt med næsen presset mod skærmen og hjernevindingerne i højeste omdrejninger, men nu er jeg så også klar til endnu en dag med optagelser i morgen.
Jeg opdagede kvarter over tre, at jeg havde fri. Derefter gik det stærkt, for ud i luften skulle jeg. Der er det skønneste vejr. Sensommersol, duften af begyndende efterår og varmegrader, som gør godt.
Jeg tog en hurtig tur ned for at ompotte, formere og bede om held, når tingene siden skal tage hul på nyt liv. Jeg er temmelig dårlig til at sørge for planterne indendøre, men jeg har en idé om, at det skal ændres, så jeg klør på med diverse potter til vindueskarmen.
Druerne hænger i tætte klaser nede i væksthuset. De er stadig ikke modne, men størrelsen er ved at indikere, at vi ender med at smage vindruer af egen avl, hvis vi ellers kan væbne os med tålmodighed.
Ikke at jeg skal spise dem altså. Jeg har en latterlig idé om, at skallen på druer, æbler og ferskner gør omtrent ondt i mine tænder, så alt skal skrælles inden jeg indtager det og der sætter jeg altså grænsen ved druerne. Nok er jeg tosset, men…
9 kommentarer
Liselotte
21. august 2006 at 22:41Jeg er sikker på, at jeg er sær Donald. Og det er godt det samme :-)
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg får gåsehus så langt ned som til storetæerne, når jeg tygger i skræl af den nævnte slags. Det gør ikke ondt, men jeg bryder mig virkelig ikke om det. Jeg sagde det jo! Jeg er sær! ;-)
Donald
21. august 2006 at 22:25Det er jo relativt dette her med at være sær. Men ikke at sætte tænderne i en skræl, det må godt nok have rod (hmmm) i noget tand-halløj som er smertefuldt og det er jo egentlig lidt synd. Jeg har lige fået repareret en slidt, følsom “tandhals”, altså det sted, der sidder lige under tandkødet.
Druerne er altså ret så flotte! Sikken en fornøjelse.
Liselotte
21. august 2006 at 18:39Åh jo… men én må jo ;-)
Ella
21. august 2006 at 18:38Det er ellers en selverkendelse, der vil noget Liselotte ;-)
Liselotte
21. august 2006 at 18:37Jeg tror det er vejret, som gør træt og uoplagt, men jeg håber energien vender frygteligt tilbage om et øjeblik.
Skallen på druer, æbler o.s.v. skal naturligvis ikke fjernes, men jeg kan altså ikke selv tygge den. Jeg får kuldegysninger bare ved tanken – og det er ikke fordi jeg er forvænnet fra barnsben. Det er bare fordi jeg er sær ;-)
Anne Stange
21. august 2006 at 17:17Gad vide, om det er sensommer-stemningen der gør os lidt sløve, jeg er bare så træt og kan ikke koncentere mig om en pind, går fra det ene til det andet!
Jeg burde nok også hoppe ud i haven, det hjælper ind imellem med lidt vind og jord.
Skallen på vindruer spiser man, så jeg er glad for at du bare lader dem være; det kan gi’ mig tics at se forældre “skrælle” en drue til et barn på 3-4 år, det er næsten værre end dem, der bider druen over for at fjerne tre bittesmå sten, som Magnus-Victor jo kunne komme til at “kløjs” i ;-)
trr
21. august 2006 at 16:41Man kan sagtens suge “det gode” ud af hjemmeavlede druer. De har en skræl der er sur, men også tyk og solid, så de kan tømmes for indhold.
Liselotte
21. august 2006 at 15:57Formentlig – men det har jeg jo ikke meget af ;-)
Claus
21. august 2006 at 15:56Godt modne vindruer kan sagtens ‘splattes’ mellem tungen og ganen..
– Tålmodighed er altså kodeordet.