12

Jam’n der er den jo!

Jeg fik engang, for længe siden, nogle næsten afblomstrede Hjulkrone. Jeg dryssede frøene fra dem med lind hånd, men så siden ikke spor til planten. Jeg ærgrede mig, for den er så smuk med den blå, stjerneformede blomst, men siden glemte jeg, at jeg nogensinde havde gjort forsøg med at få planten ind i min have.

Nede ved bålpladsen står nu pludselig en ordentlig dynge Hjulkrone.

Hjulkrone

Jeg ved hverken ud eller ind, for flytte dem vil jeg ikke og faktisk er det et temmelig dumt sted de står, men jeg holder af, at dele af haven er selvbestemmende, så skal de stå der, må de det. Når de er færdige med at være smukke, kan vi igen lave bål og nyde de sidste udendørs timer med snobrød, men ind til da er det forbudt at brænde blomsternes smukke blå farve væk.

Hjulkroner

Hjulkrone vokser vildt i Provence, men herhjemme har jeg egentlig kun set den brugt som haveplante og en enkelt gang som biplante. Hvorfor og hvilke fantastiske egenskaber den har i den bygade ved jeg ikke, men den må vel have nogle egenskaber, som gør den velegnet til netop det formål. Smukt var det i hvert fald.

HjulkronesamlingForfatteren John Gerard mente i 1597 at en af hjulkronens egenskaber var “en saft lavet af blomsterne giver hjertet velvære, fjerner melankoli og beroliger den rasende, eller vanvittige person“, så måske jeg skulle begynde at dyrke den mere målrettet, for ind til flere af egenskaberne kunne i teorien ende med at være en stor hjælp i samværet med yngste, som for øjeblikket raser på værelset.

Hun er desværre blevet udstyret med verdens mest umulige forældre, den stakkels , vanvittige og rasende lille person.

Hvis hun vidste hvor min hjulkrone stod, var den nedlagt. Det ved hun heldigvis ikke…

Du vil sikkert også kunne lide