Farveskiftene bliver tydeligere og det er ikke svært at se, at dette her ender med at være rigtigt smukt, men jeg har jo lavet en fejl i et anfald af storhedsvanvid. Jeg var sikker på, at jeg kunne huske mønstret udenad, så jeg strikkede lystigt derud af, indtil det pludselig gik op for mig, at mønstret vist plejer at løbe over 8 pinde…
Det betyder heldigvis ingenting for det endelige resultat, men det ærgrer mig, at jeg havde for travlt – ikke at det kan overraske…
Jeg måtte forøvrigt også lige strikke en prøve på Annefødderne og det strikketøj egner sig bestemt ikke til tv-kigning, for det kræver alt for meget koncentration her i starten. Jeg tog et nøgle Kauni og forsøgte mig.
Resultatet blev godt. Mønstret er flot og jeg elsker, at det associerer til vadefugle og strand, så nu er kun tilbage, at finde det rette garn i den helt rigtige farve. Den skal minde om vådt sand, så jeg må på jagt.
Strikning er for mig blevet kompromisets kunst. Tidligere var jeg turbostrikker og kunne få noget fra hånden i en forrygende fart. Sådan er det ikke længere. Det foregår i små og korte intervaller, som suppleres med rigelige pauser, så hænder og skuldre holder. Desuden strikkede jeg tidligere fuldstændigt jævnt og det er heller ikke tilfældet længere.
Mine hænder vil ikke, som jeg vil, så jeg må lære at leve med, at der er små udsving i maskernes udformning, for tonus er ikke stabil og giver derfor en mere ujævn strik. Heldigvis forsvinder de udsving der er, når strikketøjet siden vaskes, så vil jeg strikke, må jeg lukke øjnene for den slags småting.
Jeg kan strikke. Det er vist det eneste, som betyder noget.
15 kommentarer
Needle Exchange » Midwest Moonlight
3. juli 2008 at 14:34[…] I really like this version of Midwest Moonlight. I don’t ordinarily like striping yarn, but I make an exception for rainbows! There are more versions here, here, here and here. […]
Slagt en hellig ko… » Søndagsplaner
3. september 2006 at 11:00[…] Der går tid endnu, inden det er til at få herhjemme, så jeg væbner mig med tålmodighed og strikker videre på Midwest Moonlight, mens jeg drømmer i farver. […]
Liselotte
3. september 2006 at 09:10Herligt Tina – jeg regner naturligvis med, at der kommer billeddokumentation på din side ved lejlighed :-)
Tina - omme i London
3. september 2006 at 01:36Saa er jordbaerret faerdigt. Jeg maa se om jeg kan laane en fodbold til at modellere den paa, den er nemlig til en “familietekande”!
Liselotte
1. september 2006 at 08:27Jamen så kom der jo noget godt ud af det her – herligt :-)
Tina - omme i London
1. september 2006 at 00:58Ih, hvor er det flot og TAK for nu er jeg inspireret til at komme videre i mit strikketoej! Jeg er ved at strikke et jordbaer og nu skal det vaere faerdigt. Det skulle gerne blive til en tevarmer. (“,)
Liselotte
31. august 2006 at 16:59Jeg nyder… :-)
Lone
31. august 2006 at 15:55Kære Liselotte
Jeg elsker “ægte” tæppe, og jeg har et par rigtig flotte gamle kelimtæpper, som ikke har været helt billige, men som jeg glæder mig over hver eneste dag – og så er de penge jo givet godt ud. Tæpperne er fyldt med små “skønhedsfejl” – farver og mønstre varierer, og jeg elsker det. Hvorfor skal ting være perfekte? Vi er alle behæftet med små og store fejl og det gør os til de unikke mennesker vi er.
Så nyd strikketøjet – med de små variationer, der måtte være.
Liselotte
31. august 2006 at 11:38Pind 4 bli’r det så ;-)
Mette
31. august 2006 at 11:34Jeg strikker det også på pind 4!
Liselotte
31. august 2006 at 10:41Jeg vil forsøge mig Anne :-)
Elisabeth – det ser rigtigt lækkert ud, dit garn. Jeg tror, at mit skal være en snert mere brunt, men lad os nu se, hvad jeg kan finde ;-)
Elisabeth
31. august 2006 at 10:38Hejsa :)
Hvor er det et sødt mønster med de små andefødder!
Nu du skriver “garn der skal minde om vådt sand”, kom jeg til at tænke på det possum-garn jeg strikker en cardigan i for tiden. Det er naturfarvet, og har sådan en lysebrun/lidt grålig farve, og kunne godt minde om en sandstrand. Jeg ved ikke om det mest ligner tørt sand ^^ men sandagtigt er det. Der er billede af garnet her http://elisabethsdagbog.blogsp.....r-til.html Jeg ved ikke om det stadig kan fås i den farve, men det var måske en mulighed? Det er utroligt blødt og lækkert.
KH Elisabeth
Anne Stange
31. august 2006 at 10:33Niks, jeg strikke faktisk lige så strikefastheden passer, altid; men jeg kan godt li’ den blødhed tørklæderne får, når de strikkes på en lidt større pind, og her er jo ikke nogle mål, der skal passe :-)
Liselotte
31. august 2006 at 09:49Jeg har overvejet at bestille Addi pindene, for det må naturligvis prøves og ja, jeg strikker også på de lange rundpinde, for andet er for anstrengende :-)
Jeg er overrasket over, at du strikker Kauni og Old Mill på p4. Måske skal jeg forsøge mig med det også, for jeg syntes Kaunien blev vel fast, da jeg strikkede Annefødderne, men en 3½ er vist rigeligt til at gøre det løsere. Du må strikke meget fast Anne :-)
Anne Stange
31. august 2006 at 09:45Fejl eller ej, det bliver bare så flot!
Mit vokser også, dog ikke så meget i de sidste dage, hvor jeg har været optaget af andre mønstre :-)
Jeg har lige trævlet min grå strikkeprøve af Birdsfoot op, og jeg tror faktisk,at jeg vil gå efter et lidt tykkere garn, end Tweed 300, gerne et der passer til p4, som jeg strikker Kauni og Old Mill på; jeg tror, at en lidt løsere struktur vil være smuk.
Farven har jeg i hovedet, sådan lidt sand med et skær af gråt, jeg må ud og kigge mig omkring!
Dejligt at du, trods hænder og skuldres knuder, dog stadig kan strikke, det giver ro inden i, at sidde der med ulden kørende gennem fingrene!
Jeg synes, at du skal prøve at bestille et par Addi Turbo pinde, de er så skønne, og gode til de trætte led.
Jeg vælger altid at bruge en temmelig lang rundpind, for der er det faste stykke længere, jeg synes ikke, at man kommer til at holde så krampagtigt, som hvis det er en rundpind på 40 cm, men det ved du sikkert ;-)
God dag til dig i dette skønne sensommer-vejr…