Egentlig var min plan, at der skulle plukkes brombær. De skulle forvandles til syltetøj og glassene til formålet var indkøbt.
Desværre viste det sig, at de gummiringe, som skal forsegle glassene, ikke var kommet med i kassen, som var sendt til mig. Altså skal jeg ikke lave brombærsyltetøj. Jeg skal lave noget andet og jeg klager ikke, for der er rusk og regn udenfor og en tur i brombærrene ville være en våd oplevelse.
I stedet vil jeg overveje, om ikke tiden kan bruges til noget bagværk. Rugbrød kan vi altid bruge og måske skulle jeg prøve at lave Annes marengs, bare fordi muligheden er der.
Søndagen ligger stadig åben og der er muligheder nok at tage af, hvis man gider.
Gider man ikke, er der også gode bøger i reolen, strikketøjet, som venter og masser af praktiske ting som vasketøj, støvsugning, strygetøj og alle de andre forberedelser til morgendagen.
Mine Hortensia er i efterårshumør og iklæder sig de smukkeste farer for øjeblikket. Denne her minder mig om mit strikketøj, som jeg nyder, men jeg har allerede forelsket mig håbløst i Opals nye garnkollektion, som er kraftigt inspireret af Hundertwasser.
Jeg er vild med Hundertwasser. Hans organiske livsfilosofi og sikre farvesans og -glæde genspejles i alt, hvad han har lavet.
Foto: Hundertwassers have
Jeg synes, at Opal har ramt nerven i hans farveunivers, med deres nye garn. Jeg må have fingre i masser af det, for jeg vil elske farverne, overraskelsen i strikketøjet og så er deres garn forøvrigt lækkert at strikke med, så mine hænder/arme plejer at være samarbejdsvillige.
Der går tid endnu, inden det er til at få herhjemme, så jeg væbner mig med tålmodighed og strikker videre på Midwest Moonlight, mens jeg drømmer i farver.
6 kommentarer
Liselotte
3. september 2006 at 16:03Vi har vel heller ikke efterår endnu – farverne er stadig overvejende grønne, men bladene skifter farve dag for dag og ved blæst, rasler det i alle hjørner :-(
Irene
3. september 2006 at 15:18HOLDDAOP hvor har i efterår … Her er naturen endnu blot senssommerfarvet!
Liselotte
3. september 2006 at 12:29Ja, det var dejlige ord Anne – og foreløbig er vi nået til en kæmpestak amerikanske pandekager – og overvejer nu, om ikke resten af søndagen skal helliges de hyggelige sysler. Ingen hastværk og kun lyst til at drive værket – sådan en søndag bliver det vist :-)
Anne Stange
3. september 2006 at 12:15Dejligt ord fra Schiessl, Liselotte, de må glæde!
Go’ søndag til dig og dine, uanset hvilke aktiviteter i måtte vælge, de tilbagelænede eller de produktive ;-)
Liselotte
3. september 2006 at 11:59Tak skal du have, for de pæne ord, Schiessl.
Du har ret, der er en tid for alting. Jeg har også været, hvor du er. Hver alder har sin charme og livet er i konstant forandring. Jeg har fået det, som jeg gerne ville have det, så jeg klager bestemt ikke. Jeg vil håbe det samme for dig :-)
Schiessl
3. september 2006 at 11:46Hej Liselotte,
Jeg læser rigtig tit dine forfriskende indslag… Jeg lever selv et liv i København, med studier, storby puls og ikke mindst rigtig rigtig travlt. Jeg elsker at følge med i din have, dine bagværker, dine syltede glas, håndarbejde, overskuet og hele herligheden. Du inspirere mig og der er ingen tvivl om at det liv du lever, altså de værdier du deler på din side, er et liv som jeg virkelig glæder mig til selv at tage hul på om 10 års tid. Tak for de skønne billeder og din ildsjæl. Det bekræfter mig i at der findes flere store skatte lige rundt om hjørnet og at der er en tid til alting. Du for hele herligheden til at skinne. Tak