- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
15 kommentarer
Liselotte
6. september 2006 at 21:58:-) du må ud at så til foråret, Tina
Tina - omme i London
6. september 2006 at 21:20Aaah jeg elsker morgenfruer og har slet ingen i min have! Det skal der raades bod paa. De dufter helt himmelsk.
Liselotte
6. september 2006 at 13:14Jeg prøver at give dem fred Anne. Så får vi se næste år ;-)
Anne Stange
6. september 2006 at 13:11Morgenfruer må der til, de er søde, og så dufter bladene helt specielt, for mig en duft, der fører direkte til farmors have.
Morgenfruer overhældt med sprit er super til småskrammer, blister eller en lille bums.
Her hos os sår de sig selv i rigelige mængder, man skal huske at lade dem stå, så de kan få lov at smide frøene, og det er altså et stykke tid efter, at de er holdt op med at se smukke ud :-)
karen
6. september 2006 at 10:33Skikkelig skjønne fruer! Nå ble jeg også glad!
Liselotte
6. september 2006 at 10:33Nej, de er hver især forskellige – det gør dem ekstra smukke :-)
conny
6. september 2006 at 10:14Jeg blev glad over at se morgenfruer igen.
Efter mange års selvsåning var der i år ingen morgenfruer i min have. Jeg var ellers gået over til at acceptere dem som tilladt ukrudt. Men de må alligevel have fået en med hakkejernet, for væk var de.
Dine billeder viser netop, hvor dejlige de er, fordi der ikke kun er én farve.
Liselotte
6. september 2006 at 09:09Det er frø, der såes om foråret. Som Donald har jeg heller aldrig prøvet at få dem år efter år, uden selv at gøre en indsats, så nu er jeg da spændt på om disse kommer igen næste år :-)
Donald
6. september 2006 at 08:49Jeg har prøvet at få dem til at komme igen hvert år, men det er lidt forskelligt, hvilke planter, der “vinder” her i haven. Merian, Citronmelisse, Løvefod og en gul staude er vindere på sydsiden og kan bruges til at kvæle alt andet – snerle dog kun med lidt hjælp!
Men det er ikke lykkedes mig at få Morgenfruer til at komme igen andet år.
De dejlige billeder giver jo lyst til at prøve igen! Indtil det lykkes må jeg glæde mig over de flotte røde rønnebær og nogen ligesåflotte røde æbler.
Lizelotte
6. september 2006 at 08:27Lene, de sår sig selv år efter år. Har du dem først i haven, har du dem for altid, med mindre du bekæmper dem :-)
Lene KC
6. september 2006 at 07:53Sikke da en lækker morgenhilsen (ja for jeg var gået i seng, da du lagde den ud ;) ) Spørgsmål fra en knap så kyndig haveejer, det er da frø som sås om foråret, og er det ikke godt nok etårsplanter eller ?
ha en god dag, det er dejligt at stå op til sådanne billeder.
Lizelotte
6. september 2006 at 07:49De er skønne – jeg har efterhånden fået sået dem mange steder i min have! De er så nemme, at det er utroligt, de ikke er ukrudt ;-)
Therese
5. september 2006 at 23:52Solopgang OG solnedgang i én og samme blomst :-)
Liselotte
5. september 2006 at 23:42Vel er det så, Mette! :-)
Det er da derfor, jeg deler dem ;-)
Mette Szabo
5. september 2006 at 23:38Nej ved du hvad, det er faktisk lige til at blive i godt humør af.