19

Resteguld

Det blødeste af det bløde

Rester kan vise sig at være fantastiske bekendtskaber. Jeg har f.eks. udsigt til det blødeste og fineste halstørklæde, når efteråret begyder at bide og det takket være rester.

I mine gemmer ligger garn, som er mere end 20 år gammelt og det er ikke hvilken som helst garn. Det er den fineste alpacauld, som er så blød, at den kærtegner mindst lige så meget, som den varmer.

For mange år siden, kom Susanne en dag og satte en en stor pose alpacagarn på stuegulvet. Garnet havde hun år forinden købt på et udsalg. Det havde stået i hendes kælder i flere år. Jeg var glad for at strikke og så mente hun, at jeg kunne få gavn af garnet, men hun havde formentlig ikke forestillet sig, at det skulle holde så mange år.

Jeg har stadig ikke taget det sidste nøgle. Der er mindst 8 nøgler endnu i forskellige farver. De fleste er koksgrå og enkelte er sorte. Garnet ovenfor er trevlet op fra et tidligere projekt og genbruges nu, til et smukt tørklæde med Annes fine mønster. Det bliver utroligt lækkert. Jeg ender sikkert med at beholde det. Den slags kan man ikke have for mange af.

SÃ¥ langt...

Annes mønster gør sig godt og jeg er ved at finde melodien, så det går fremad. Jeg skal nok nå enden, inden det for alvor begynder at ruske.

I aften bliver det ikke, for der er for mange hoveder at skille ad med mellemrum…

Du vil sikkert også kunne lide