Nitten unger i en stor, uordentlig bunke. Endelig er de enedes om de fem topprioriterede film og har startet den første. Om lidt leveres der pizzaer, senere er der slik og chips. De hygger sig, men for satansguhelvede hvor den slags kræver høreværn.
Jeg har været sokkeled. Jeg har råbt og skreget mig hæs i et forsøg på, at få bare en smule ørenlyd og jeg misunder ikke deres lærere. Så er det sagt. De er fandefløjtemig ikke specielt minded for at lytte og hvis de en skønne dag ender med at have lært, det de skulle, er det et under, men de er sjove.
Det sidste er det vigtigste. De er sjove og søde og fulde af spræl, så alt er vist, som det skal være. De er omsorgsfulde og sørger hele tiden for, at der er plads til alle. De ligger tæt og de enes i store træk. De er enige om, at de skal hygge sig.
Det skal nok gå og min stemme kommer vel tilbage på et senere tidspunkt.
PS – Jeg er den ledeste og mest latterlige mor i hele verden, for jeg har forbudt gys og uhygge. Jeg har brede skuldre. Jeg kan bære det.
20 kommentarer
Liselotte
9. september 2006 at 08:49Jeg har foreløbig klaret mig med hørelsen i behold, men hvor er de dog larmende og jeg misunder dig ikke dit job, Puk.
Om lidt skal de have morgenmad – og så begynder deres forældre at komme, for at hente resterne af de børn, de afleverede i går. Der er kun små, stille og søvnige kloner tilbage at hente ;-)
PUK
9. september 2006 at 07:43Jeg håber du klarede dig uden høreværn ;) Det er situationer som den du beskriver jeg hiver frem hvis min bordherre brokker sig for meget over at vi skolelærere har tidligt fri og holder lange ferier… Børn er jo skønne, men også lidt anstrengende i så store grupper ;) Og så er jeg i øvrigt enig med dig i at trivslen er smadder vigtigt og at forældrene her spiller en stor vigtig rolle. Gid Bertel dog bare kunne se fornuften i det også…
God weekend.
PUK
Susan
8. september 2006 at 23:04Anne: Det starter desværre oftest hos forældrene sådan noget. Jeg synes meget tit man kan forstå et barns opførsel når man har snakket med eller bare hørt forældrene tale.
Anne Stange
8. september 2006 at 22:53Det gør vi også i Lauras klasse, og det går med en enkelt undtagelse flot og rigtigt godt, men i parallel-klassen står det sløjt til, der er det nærmest forældrene, der er de mindst tolerante :-(
Liselotte
8. september 2006 at 22:42Ja det lyser sørme ikke rart for den pige, som ikke fik mange gæster. Jeg undres også over den slags, men her i klassen gør vi meget ud af, at fremelske rummelighed og tolerance, så ungerne fungerer supergodt på kryds og tværs. Det er dejligt :-)
Anne Stange
8. september 2006 at 22:25Hvor ser det bare dejligt ud, harmoni og hygge :-)
Laura er netop hentet fra en dobbelt-fødselsdag, to af 5.klasses pigerne ville fejre sammen, fra den enes klasse dukkede 3 ud af 18 op!
Jeg fik simpelthen så ondt-ondt i maven, stakkels pigebarn, hvor fanden er de andres forældre henne i dette her, det er jo en kæmpe gang kollektiv mobning :-((
Godt at Oline er bedre stillet!!
Liselotte
8. september 2006 at 21:50Anita – de griner, så det er en fornøjelse :-)
Conny – de hygger sig gevaldigt. Jeg er spændt på at se, om de klarer den senere, når nitten styk, skal finde ro samtidig, men det får tiden vel vise :-)
conny
8. september 2006 at 21:45åh hvor jeg husker disse aftener. det er en dejlig måde at holde fødselsdag på, både for børn og forældre. vores soveværelse ligger heldigvis langt fra stuen, så de fik – mere eller mindre – lov til selv at bestemme sovetiden.
det er en fødselsdag, hvor man som forældre ikke behøver konkurrere på omfang – om det skal være svømmehal, bowling eller andet der kan koste en halv bondegård. tværtimod synes både fødselsdagsbarn og gæster, det er rart, når det kan foregå hjemme hos ..
det er i hvert fald min erindring.
fortsat god fest!
Anita
8. september 2006 at 21:36Århhh Jackass er suveræn sjov underholdning. Der er faktisk også en anelse “gys”, men det er sikkert mest som voksen, man kan se det ;-D
Lupo – det’ nemlig ræddi. Det blir’ først skidesjovt, når de voksne, med bestemthed i stemmen, insisterer på ro! SÅ ska’ der fnises ;o)
Liselotte
8. september 2006 at 21:35Nej, det gør de måske ikke Regitze – sikkert af helt forskellige grunde, men det gør de måske ikke… :-)
regitze
8. september 2006 at 21:33hold da op, Liselotte. denne her aften glemmer de aldrig. hvor dejligt.
Liselotte
8. september 2006 at 21:32Jeg har kun en fjerdeplads. Det er lis’som til at holde ud, altså ;-)
De ser – åh nej, jeg kan jo ikke huske den slags, men en af dem er i hvert fald Jackass og den plejer at give anledning til en del grin, så mon ikke de klarer sig helt fint, selvom der er uenighed om, hvor stille der i grunden skal være, når man ser film… *suk*
Lupo
8. september 2006 at 21:28Den ledeste mor er du ikke. Hende kender jeg personligt. (ikke min)
Jeg selv har andenpladsen og min kusine er nummer tre… ;)
Der ser du, Liselotte, du kan højst tildeles en plads som den fjerde-ledeste :)
Anita: Den dér med at be’ om ro klokken 12 er fjong :D
Susan
8. september 2006 at 21:28Forresten – hvilke film ser de?
Susan
8. september 2006 at 21:27Det ser super hyggeligt ud og jeg er ret sikker på at på trods af at Olines mor er helt vildt uretfærdig og kedelig, så får Oline den bedste fødselsdagsfest.
Jeg synes nemlig også at det er en god ide at forbyde gyserfilm – jeg er een af dem der ville juble (indeni) over det :-)
Liselotte
8. september 2006 at 20:54De hygger sig – og lever fint med min beslutning omkring gysere, så det går vist an ;-)
Lizelotte
8. september 2006 at 20:12Fornuftigt at bandlyse gyset. Bodil elsker gyserfilm, og er ikke det mindste bange for dem. Men det er bestemt ikke alle (heller ikke børn) der har det på den måde.
Desuden er der jo også forskellige holdninger til, hvad man vil lade sine børn se -jeg kan huske at Andreas engang kom hjem fra en fødselsdag som 7-8 årig og havde set en eller anden vild gyser – DET syntes jeg ikke var fedt!!
Det ser voldsomt hyggeligt ud – nyd dem, og nyd, når de går igen…
Karin
8. september 2006 at 19:52Ja, det ser rigtigt hyggeligt ud!
God og moderlig beslutning at gys er forbudt. Husker en veninde, som lå under sin dyne hele vejen gennem en gyserfilm og hørte walkman… det er jo ikke så meget ved… De skal nok få det sjovt alligevel :-)
Anita
8. september 2006 at 19:45Det ser BARE hyggeligt ud!
Prikken over iét kan du sætte, hvis du går ind til dem klokken 24 og beder om ro. Så er det nemlig først det bliver sjovt og intet grin er så godt, som det der skal holdes inde… det husker jeg selv så tydeligt.
Hav en rigtig god aften ;o)
Sanne Busk
8. september 2006 at 19:41Hej Liselotte
Dejligt billede, det oser af hygge og sure tær…smil!
Forsat god aften, med eller uden stemme:-)
Bedste hilsner Sanne