Formiddagen er gået med nedenstående. Ind imellem kommer vi på tolkeopgaver, hvor der er tid at tage af, fordi man bruger tiden på at være til rådighed, mere end på at tolke. De dage er gode for armene og ind imellem også for hjernen.
Jeg fik genopfrisket lidt matematik. Det var sundt og sjovt. Bagefter var der solen på en stille bænk, i et knapt så besøgt hjørne af Aalborg. Her kunne jeg sidde og nyde varmen, inden jeg skulle på den næste opgave, så det benyttede jeg mig af.
At få en pause er godt og hjernen har brug for at koble af mellem opgaverne, så øjeblikke uden andet at gøre, end iagttage verden, er godt for energien.
Jeg har haft en herlig dag, med gode opgaver og sjove mennesker. Jeg har fået usædvanlige oplevelser, har besøgt steder jeg aldrig ville komme uden mit job og jeg er blevet klogere på verden, så der er vist ikke meget mere at ønske for i dag. Det skulle da lige være, at den fortsætter som hidtil…
13 kommentarer
Liselotte
13. september 2006 at 20:15Heldigvis er vi forskellige allesammen Lizelotte, men faktisk tror jeg, at min søsters og mine stærke sider ligner hinanden. Det er de samme ting, vi er henholdvist stærke og svage til :-)
Lizelotte
13. september 2006 at 19:47Min familie er så underligt indrettet, at min søn er sproglig student fra i sommer, og min datter er så tydeligt mere matematisk anlagt end sprogligt… jaja….
Liselotte
13. september 2006 at 19:04Jeg har et barn, som så ubetinget er sprogligt begavet og samtidig perfektionist, så matematikken, som kræver lidt mere af hende, bliver pludselig uinteressant, fordi den kræver en større indsats. Det er hårdt arbejde, at hjælpe hende med tallene, den dovne unge ;-)
Susan
13. september 2006 at 18:12Indtil videre er jeg heldig, Cathrine elsker matematik. Jeg håber hendes matematiklærere de kommende år formår at holde hendes interesse fangen.
Her deles vi meget godt om at hjælpe, jeg hjælper med matematikken, han hjælper med hovedregningen – tabeller og den slags :-)
Yrsa
13. september 2006 at 13:08Tjaa tror min datter har samme tendens – kan allerede se det ske ved små simple regnestykker så jeg ER forberedt på en STOR pædagogisk opgave ! :-)
Liselotte
13. september 2006 at 10:11Glæd dig ikke for tidligt, Yrsa, for det kunne vise sig, at det er ligesom her, hvor Oline hader matematik og tal, mens moderen sidder og river sig fortvivlet i håret, fordi hun ikke forstår den manglende interesse ;-)
Yrsa
13. september 2006 at 09:52Ja Susan jeg glæder mig også til min datter kommer til det niveau og til at jeg liiige for det genopfrisket fra bunden :-)
Hendes far HAR allerede sagt fra og da jeg også er stærkt glad for tal såååå…
Liselotte
13. september 2006 at 09:49Jeg har ikke bogen, Susan. Det var en bog, som lå på stedet. Ligninger kan du nu nok finde alligevel, hvis du googler efter dem – de må da findes derude ;-)
Susan
13. september 2006 at 09:39Det vækker minder – vil du ikke skrive nogle sæt ligninger med 2 ubekendte herinde, så jeg kan løse dem. Det er godt nok ved at være nogle år siden. Jeg glæder mig helt til Cathrine kommer på det niveau i matematik så jeg kan løse hendes opgaver for sjov :-)
Ja jeg er også talmenneske – ret udpræget er der nogen der vil påstå.
Liselotte
13. september 2006 at 08:33Nej, den lærebog er højaktuel. Den anvendes til undervisning i dag.
Fr. Møller
13. september 2006 at 04:43Milde himmel – er den lærebog fra DIN skoletid? Alene sproget i teksten får mig til at stå af – det trænger i dén grad til en modernisering!!! “Hvorledes” skal skiftes ud med “hvordan”; “imidlertid” kan snildt erstattes med et simpelt “men” eller “og”. (Det er oldnordisk, at man ikke må starte en sætning med de ord – det må man gerne. Den eneste grund til, at vi lærte i skolen, at vi ikke måtte, er, at små børn snakker i “Og-så-og-så”-sprog. Men når først man behersker sproget til husbehov må man gerne!).
Jeg er sprogmenneske – er elendig til de naturvidenskabelige fag. Blandt andet fordi sproget i lærebøgerne var kedeligere en i de islandske sagaer. Dem blev vi tvunget til at læse i realen. Jeg har ikke rørt dem siden. Det samme gælder lærebøgerne i naturvidenskab – for kors, hvor kan mennesker, der ikke mestrer et levende sprog, dog gøre alting kedeligt!
Liselotte
12. september 2006 at 17:35Hun kan få det lige som hun vil have det… omtrent ;-)
Jeg elsker ligninger, så det var en sjov formiddag. Jeg er tal-tosset, så matematik er lige noget for mig. Logik og orden, det hersker der indenfor matematikken og et anarkistisk og uordentligt menneske som mig, kan lide den ro der hersker indenfor den verden ;-)
Anne Stange
12. september 2006 at 17:33Så er du da “af-støvet” og godt rustet til matematik-hjælp hos Oline, hun kan endda få det på tegnsprog ;-)