Onsdagsstatus

End ikke 20 kopper te gør en forskel på den stemme, jeg har erhvervet mig. Honning, bløde, søde bolsjer og halstørklæder når vist ikke at redde det, som skulle være morgendagens arbejdsredskab, så om et øjeblik, må jeg have ringet til arbejde. Vi er nødt til at aflyse mine optagelser i morgen, for der er ikke stemme til dem.

Det er ærgerligt, for jeg har glædet mig, som sædvanligt. Vi har det hyggeligt og sjovt, når jeg optager speak, så det er blevet en kærkommen afveksling fra det tolkejob, som jeg ellers elsker.

Halsen gør som sagt ondt, leddene er ømme og jeg har det generelt temmelig kedeligt, men det er vel årstiden for den slags, så jeg vælger at tage den med ro i dag. I morgen kommer en ny af slagsen og hvem ved, hvad der så er løbet af vand i den å.

Udenfor skinner solen og der tales om 25 grader heroppe i det nordjyske, når vi når op ad eftermiddagen. Det vil mine dahliaer sikkert sætte pris på. De vælter af jorden nu og der er knopper og spæde blomster allevegne.

Duggen samles i tunge perler, som langsomt slipper knopperne for at blive opslugt af mulden, der tørster. Utroligt nok, er der stadig steder i min have, som sukker efter vand, men den skal komme naturligt. Jeg nægter at vande mere i år.

Vejret er smukt, luften tung af sensommerdufte og jeg skal sidde indenfor det meste af dagen, for at arbejde intenst med nogle opgaver, som skal være færdige. Det går an, hvis jeg har held til at holde en pause i ny og næ, for der er så smukt derude, så det skal nydes, når dage som denne kommer forbi.

Jo, den er god nok. Bladene rødmer nederst i haven. Det var ikke for ingenting, den første kastanje faldt af kronen i går.