Jeg er mor til et barn på friskole. Jeg er også ansvarsbevidst borger i det danske samfund. Jeg er endda en af dem, som ind imellem kan forekomme lidt frelst, fordi jeg som udgangspunkt altid gerne vil det rummelige og det rigtige.
Jeg er en af de forældre, som bevidst har foretaget et valg på min datters vegne. Jeg har uden at tøve, besluttet mig for, at hun vil have godt af et skoleliv, som er anderledes end det, som tilbydes i den danske folkeskole.
Jeg var utilfreds. Jeg lænede mig ikke bare tilbage og ventede. Jeg forsøgte at handle. Jeg forsøgte at ændre og flytte på de ressourcer, som var til rådighed. Jeg var engageret. Jeg var med i forældreråd, aktionsgrupper og jeg var rummelig – altså lige indtil jeg ikke længere var det. Jeg løb nemlig sur i de præmisser, der er i den danske folkeskole. Klassekvotienter, som er alt for høje kombineret med det fælles ansvar vi har i forhold til vores fremtid, nemlig børnene af i dag og deres krav på et læringsrum, som rummer plads, udfordringer og tid, blev til sidst inkompatible størrelser og jeg tog konsekvensen og flyttede mit barn til en friskole.
Vi blev målt og vejet. Vi var til interview, hvor vi blev spurgt om dette og hint og vi havde tilmed en 3-måneders gensidig prøvetid (ja, vi kunne smides ud igen, hvis vi ikke matchede resten af gruppen). Vi skulle gøre rede for hvorfor, vi havde ansøgt om plads på netop denne skole, for der var et stort og fælles ønske om, at der udelukkende kom elever med forældre, som i hjertet troede på det værdigrundlag, som er skolens fundament.
Sådan var udgangspunktet og jeg kunne lide det.
Prisen for en plads på skolen er ikke højere, end den kan overkommes for de fleste og der er afsat en vis procentdel pladser, forbeholdt de elever, som ikke har økonomisk mulighed, men en ideologi, som matcher skolens ånd, hvorfor de så kan ansøge om friplads, men udgangspunktet er det bevidste valg. Et tilvalg.
Ydermere er vi en friskole, hvis værdisæt er baseret på troen på, at alle børn rummer potentialer for læring, hvis de bliver givet fornuftige rammer. Vi tror også på, at der skal være plads til at være en smule ???skæv???. Der skal være plads til, at man har behov, som er anderledes end sidemandens. Det sidste både socialt og fagligt. Rummelighed er nøgleordet og det er ikke kun ord på et stykke papir, men noget vi har lovet hinanden skal udleves i praksis.
Kærlighed, opmærksomhed og en tillid til, at alle mennesker rummer det gode, har hele tiden været bærende for skolen og dermed en del af elevernes hverdag.
Friskolerne er blevet trængt økonomisk. Der er besparelser alle steder i samfundet og det har bl.a. ramt de tilskud, som har været en bærende del af fripladserne på Olines skole. Det er heller ikke længere muligt, at være selektiv og dermed have indflydelse på, hvem der kommer ind i de forskellige klasser. Det er økonomi frem for ideologi. Det er blevet budget mere end børn og deres trivsel og vi er godt på vej mod en udvikling, som til forveksling ligner den, som den danske folkeskole er endt i. Også hvad angår klassekvotienterne.
Udviklingen er trist, men sammenholdt med Marie Hjordals artikel i Politiken, hvor S nu vil tvinge privatskolerne til at optage ressourcesvage elever, bliver det endnu mere trist, for netop vores skole var tidligere rummelig nok, på både tid og antal elever, til at tage ressourcesvage elever ind og give dem gode oplevelser, som forvandlede deres timer i læringsrummet til en fornøjelse frem for en pine. Vi har masser af succeshistorier at berette, men de bliver færre og færre i disse år, fordi tilskud barberes og antallet af elever dermed stiger. Det giver færre ressourcer på voksenfronten og dermed havner vi i en spiral, som i sidste ende kommer til at ligne den, som den danske folkeskole for længst er blevet tabt i.
Kald mig bare hvad du vil, men som forælder kan jeg bekymres på Olines vegne og som samfundsborger kan jeg også bekymres for, om laveste fællesnævner igen skal være bestemmende for den kvalitet, jeg helt bevidst vælger at betale for hver måned. Den kvalitet, som netop rummede alle de elementer, som nogle af vores mest udsatte vogtere af fremtiden, nemlig de ressourcesvage børn, tidligere kunne nyde godt af. Hvor er det dog ærgerligt.
16 kommentarer
N J Jørgensen
20. januar 2008 at 14:39Hvor er jeg dog ked af at høre, at dit barns friskole nu er på vej ned mod den bundløse folkeskoles niveau – som du flygtede fra. Men så glæd dig trods alt over, at i folkeskolen tager man sig at de ressourcesvage elever samt de andre problembørn. DESUDEN tager man sig i folkeskolen også af de rigtig mange glade og videbegærlige børn sammen med deres positive forældre, der kæmper stædigt for en endu bedre dansk folkeskole for fremtidens mange forskellige børn.
Heldigvis er der mange forældre, der stadigvæk anser folkeskolen for et vigtigt omdrejningspunkt i deres barns liv og ikke lader sig kyse af enkelte mørke skygger hist og her på barnet skolevej.
Jeg håber da inderligt, at din datter – på trods af de mørke skygger over privatskolen – vil fastholde sin glæde ved denne skole – hvis ikke, er jeg sikker på, at folkeskolen vil have en ledig stol stående klar til hende.
Kimporator
23. september 2006 at 12:28rettelser:
simpelthen finde sig dette -> simpelthen finde sig i dette
kræver at de må også løfte opgaven -> kræver at alternativerne også må løfte opgaven
(find selv flere ;-)
Kimporator
23. september 2006 at 12:19Lad mig give et bud på hvad det handler om:
Det handler om at gøre forskel. Om at prioritere og skære igennem. De røde vil ikke. Deres ideologi er at vi alle er ens.
Konsekvensen af de rødes herredømme er at der går for mange små monstre i almindelige skoler, hvor de skulle have været PARKERET et sted hvor de ikke generer resten.
Når jeg skriver “parkeret” betyder det ikke at jeg ikke vil dem det godt. Det betyder at 1. prioritet er at de ikke ødelægger det for resten.. Derefter kan man se om den fornuftige opdeling giver rum for at forkæle de vanskelige.
Med en skole hvor skoleuegnede er siet fra, kommer overskudet. Dem der har for vanskelige børn, må simpelthen finde sig dette.
De blå, især de “hårde højreblogger-typer”, har intet problem med at skære igennem. Havde de haft magten, ville de almindelige skoler være ok idag.
Men de rødes herredømme har ført til elendige folkeskoler, og dermed stigende behov for alternativer. Eftersom behovet også rammer almindelige mennesker uden kæmpe formuer, kommer presset for offentlig støtte til disse alternativer.
Nogle røde har erkendt folkeskolens fallit og støttet alternativer. Så kommer der nogle andre røde og kræver at de må også løfte opgaven med tunge elever, eftersom de jo er offentligt støttede, hvorefter hele pointen ryger sig en tur.
Jeg ved ikke om 100% egenbetalte alternativer slipper for disse krav om integration af vanskelige børn (ville være logisk), men det er kun for de rigeste.
Problemet er og bliver de rødes ligemageri og løgnagtige forhold til virkeligheden med dens forskelligheder.
Liselotte
23. september 2006 at 08:42Ja, det er ærgerligt.
Susan
23. september 2006 at 00:43Det kunne ellers vaere sjovt hvis der var nogen der turde stille spoergsmaalene, men du har nok ret at der ikke er nogen der toer.
En temmelig relevant debat er det nu, for vi er jo afhaengige af vores boern i fremtiden og som jeg skrev, jeg forstaar ganske enkelt ikke at uddannelse ikke bliver prioriteret hoejere, men det er jo en stor post paa budgettet saa den springer jo nok mest i oejnene naar der skal besparelser til!!! Trist er det i hvert fald.
Liselotte
23. september 2006 at 00:14Du har ret, Susan. Det er ganske billigt, at vælge en privat- eller friskole i Danmark, fordi tilskudordningerne er der. Netop derfor bliver disse skoler også ekstremt sårbare, men det er trist at opleve, at økonomi nødvendigvis må prioriteres over ideologi.
På den anden side kan man så diskutere, om det er rimeligt med de tilskud, for kunne forældrene så ikke bare betale det mere, for deres barns skolegang? Jo, det kunne de i princippet, men så ville tilgangen til skolerne formentlig blive så lille, at de i sidste ende ville lukke – det kan jeg, naturligvis, ikke have personlig interesse i, at de gør ;-)
Jeg kan heller ikke holde ud, at der ikke findes alternativer til den danske folkeskole, som er til at betale for almindelige lønmodtagere og måske skulle debatten i virkeligheden handle om hvorvidt vi er interesserede i fortsat at holde liv i ideologien om et samfund med (næsten) lige adgang for alle, hvorfor tilskudordninger som denne måske burde til debat. Jeg kan ikke umiddelbart komme på én eneste politiker, som tør kaste den spand på bordet, for det ville få vidtrækkende konsekvenser at begynde at debattere den danske grundskole og der er altid et næste valg…
Susan
23. september 2006 at 00:05En del af problemet ligger i de store tilskud som privat og friskolerne modtager fra staten og kommunerne. Det er billigt at gaa paa privat/friskole i Danmark, meget billigt f.eks i forhold til her og i England.
Dermed er privat/friskolerne ogsaa mere saarbare overfor indgreb i deres frihed. Det er virkelig aergerligt, men jeg tror det er den pris man maa betale for den lave “bruger betaling”.
Cathrine gik paa privatskole i Danmark da vi heller ikke broed os om vilkaarene i folkeskolen – hoeje klassekvotienter, udbraendte laerere, daarlige arbejdsvilkaar for laererne etc.
Her ville jeg aldrig vaelge en privatskole foer maaske high school (9-12 klasse) eller college. Paa grund af priserne paa privatskoler er der ganske enkelt ikke stor nok diversitet rent demografisk paa privatskolerne.
Det koster omkring $20.000 pr aar at gaa paa privatskole her – de findes ogsaa billigere men saa er det religioese skoler, ikke at der er noget i vejen med religioese skoler overhovedet.
Men du har nok ret Liselotte, det bliver ikke vedtaget. det har faktisk altid undret mig at det tit er paa uddannelsesomraadet at der bliver foreslaaet og indfoert besparelser. Vi er da for p….. afhaengige af at vores boern faar en god uddannelse og soerger for at ikke koere landet helt i saenk og maaske endda rette op noget af alt det biks vi har lavet :-) og saa selvfoelgelig fortsaette det gode vi har sat i gang.
Liselotte
23. september 2006 at 00:00Anja, det er trist at opleve, at gangbare argumenter i tv’s sendetid kan være “nå ja, men de har det da meget værre andre steder, så hold op med at klage”, for det er efter min mening heller ikke det mindste værd. Ligeværd er kun ligeværd, hvis det rummer kvalitet. Ellers er det lige sølle…
Liselotte
22. september 2006 at 23:49En far – jeg er enig. Omkring aflønning og respekt for lærergerningen er der ingen tvivl. Den er alt for ussel. Det samme gælder en mængde andre omsorgsfag (måske skriger lærerne her, men så undskyld da), som involverer mennesket. Jeg nævner i flæng politibetjenten, social- og sundhedsassistenten, pædagogen og alle de andre, som hver eneste dag gør en kæmpe forskel for en masse af vores mere eller mindre usynlige og “svage” samfundsgrupper. Job, som de færreste ønsker at bestride, men som er den største og tungeste opgave der påhviler samfundet, nemlig omsorgen for vores børn og vores svageste. De burde have medaljer, hele bundtet. Og meget mere respekt end den de bliver mødt med nu.
Kim – du kommer bare, så tager vi den derfra, men jeg vil ikke afvise, at det er dig der omvendes ;-)
Anja
22. september 2006 at 23:33VKO er vel dem, der i høj grad har bidraget til at skære ned i skolerne budgetter, så de ikke har tid og rum til de svage elever… Idealet burde vel være, at alle skoler havde plads til alle, og ikke kun friskolerne?
På samme måde stiller tv2-nyhedernes journalist “skarpe” spørgsmål til talskvinden for de forældre, der blokerer børnehaver i Århus: Hvordan kan de kræve at slippe for besparelser, når de har det meget værre alle andre steder i Danmark? Nåh jo. Lad det bare være lige slemt alle vegne. Sådan en udarmet “ligestilling” skal de ikke komme og kalde hverken demokrati eller velfærd, i min mening.
Kimporator
22. september 2006 at 22:53En eller anden dag kommer jeg og hjælper dig inde i den snævre boks ;o)
Men jeg skal først en tur forbi fr Møller og fiemissen.
En far
22. september 2006 at 22:27Du har ret i, at god/dårlig-lærer diskussionen aldrig forsvinder og selvfølgelig vil der altid være “emner” (e.g. den gamle tysk-lærer der altid skældte ud) der kan diskuteres. Jeg synes diskussionen er vigtig.
Hvis man vil have at eens barn skal have det godt, så skal man behandle barnets mor godt. Kan vi ikke også tilføje “og skolelærer” mellem “mor” og “godt”?
Det er muligt, at størstedelen har fundet deres drømmejob som lærer. Det betyder ikke per automatik, at de er gode til det. Min søster, der lige er blevet færdiguddannet lærer og ansat i folkeskolen, brænder for det, kan jeg mærke.
Hun beskriver netop som dig, at de der ønsker at gøre en forskel, er de samme, der lægger mange kræfter i det. Jeg kan samtidigt høre, at med forældre som vaskeægte forbrugere (dem snakker du også lidt om i artiklen) og reformer, og bare i det hele taget at starte i job som lærer, så er det en kæmpe luns af en mundfuld.
Selvom hun så tjente det dobbelte af mig, så ville jeg ikke bytte. Det er svært at komme med den rigtige løsning, men det er heller ikke min opgave. Jeg så bare gerne at kravene, lønningerne og respekten fik et ryk i den rigtige retning for lærergerningen.
Liselotte
22. september 2006 at 22:17Kom og tving mig, Kim…
Nej, fanden tage mig om jeg hopper på den limpind. Det her er ikke noget, som ét parti kan tage æren for, men en udvikling som har stået på gennem mange år. At det så er S, der kommer med det latterlige forslag kan naturligvis ikke undre, men det er heller ikke forslaget, som sådan, jeg anker, men mere det faktum, at der allerede er skruet så meget på tilskud til friskolerne, at det er latterligt at forestille sig, at der kommer gode samfundsborgere ud af denne her gang varm luft.
Liselotte
22. september 2006 at 22:02Jeg tror heller ikke, at forslaget vedtages, men hvis det gjorde, ville det ikke ændre på antallet af ressourcesvage elever (som de så korrekt udtrykker det) på Olines skole, for dem har der altid været plads til i det omfang, som har været realistisk, hvis det skulle komme alle elever til gode.
Diskussionen om gode/dårlige lærere er der, vil altid være der og har altid været aktuel, for der findes vist ikke mange, som efter endt skolegang kan sige sig fri for, at kunne en historie om en lærer, som var havnet på forkert hylde.
Jeg tror størstedelen af de læreruddannede er endt i ønskejobbet. Jeg tror på, at de går til studiet med en vision om, at gøre en forskel. Jeg tror også, at de langt de fleste af dem brænder for det de laver… i en tid. Herefter brænder de ud, fordi deres vilkår er så ringe. Netop fordi folkeskolen er så hårdt spændt for på de fleste fronter, bliver det Sisyfos mod bjerget, at få udlevet nogle af de drømme og visioner man kommer med, som nyuddannet lærer. Så bliver man træt. Det forstår jeg og jeg ærgres og bekymres, for det er vores fremtid, som afskæres muligheden for at udvikles optimalt – og her mener jeg både elever og undervisere.
Kimporator
22. september 2006 at 21:54Sådan er de røde. Alt skal være lige dårligt. Det kan måske lære dig at stemme på VKO ;o)
En far
22. september 2006 at 21:45Private kan og skal kunne organisere sig som de vil baseret på de værdier de finder rigtige. Forslaget er hen i vejret, enig.
Der er noget der altid har undret mig. Hvordan lykkedes det os at gå fra et samfund, hvor læreren var betragtet som noget af det mest vigtige til et samfund hvor “man jo altid kan blive lærer”. Et samfund hvor læreren ikke bliver betalt efter betydning, men efter hvad vi kan slippe afsted med.
Jeg siger ikke, at der ikke er dygtige lærere, for jeg har selv haft dygtige lærere. Men barren er sat ned, og belønningen derefter, så mange af de rigtig gode befinder sig ikke der, hvor jeg gerne så dem (foran Danmarks børn).
Heldigvis tror jeg ikke Marie kommer igennem med det.