Endelig weekend

Arbejdet trak lidt ud, så jeg kom senere derfra, end jeg havde regnet med. Det gjorde ingenting, for det var alletiders eftermiddag, så jeg havde ikke travlt med at komme afsted.

Jeg havde dog glemt én ting. Jeg havde lovet at købe ind til aftensmaden, så jeg endte oppe ved den lokale indkøbsmulighed på det tidspunkt og fik hentet forsyninger til både mave og have. Nu står en dejlig curry og snurrer oppe på komfuret, mens jeg tager en lille pause og filosoferer lidt over, hvor talentløs man tilsyneladende har lov til at være, når man er ansat i den lokale biks.

Jeg spurgte efter tre forskellige varer og ingen af tingene vidste ekspedienten hvor var. Så spurgte jeg forsigtigt, om han var nyansat, hvorefter han grinede småhånligt og meddelte mig, med slet skjult stolthed, at han skam havde været ansat de sidste 4 år. Jeg var nødt til at fortælle ham, at jeg syntes, at han skulle droppe pauserne det næste ½ år og i stedet hellige sin tid til, at lære sin arbejdsplads at kende. Den er ikke meget større end et frimærke, så jeg er sikker på, at 6 måneder kan gøre det for ham.

Han var næsten tilgivet, da jeg opdagede, at der var tilbud på den smukkeste lyng og en krysantemum eller to. De fristede over evne, så…

Der blev købt rigeligt, for måske er tiden og energien til lidt udeliv i morgen. Vejret får også sit at skulle have sagt, men fortsætter det, som det er endt i dag, skal der nok blive skønt udenfor. Der er lunt, vindstille og en rimelig himmel, så der er håb for lidt tørvejr.

Yngste er taget ud til en veninde. Her er en velsignet ro, som kunne give mulighed for en side eller ti i Drageløberen, som jeg allerede elsker. Kaffe er der nok af, ældste skal forkæles og så er der forøvrigt weekend og det betyder, at jeg kan gøre næsten, som det passer mig. Den slags kan jeg lide.

Om lidt vil jeg forberede det sidste til aftenens indiske indslag, nemlig koge ris og begynde at stege grøntsagerne. Uhm, det skal blive godt.