Det er længe siden jeg sidst er vækket af turbo-børnesnak, som forlanger svar på “Sover du?”, men det skete i morges. Clara er 2 år og snakker, som et vandfald. Hun løber rundt, for at få hele verden med i én mundfuld. Hun jagter Oskar, som er skræmt fra vid og sans ved udsigten til klap og kæl, som er motorisk udfordrede. Han gemmer sig i husets hjørner, mens han venter på, at der igen bliver stille.
Clara er ved bageren, for at hente franskbrød. Hun har skældt Kenneth ud, tvunget Oskar til at drikke, selvom han vist ikke var tørstig og hun har spist havregrød, som aldrig nogensinde fik nok sukker på toppen. Hun har vist mig sin fine nederdel og snakket om strømpebukser, sit nye hus, storesøster og ellers trukket rundt med sin lilla hest, som griner, når man trykker den på maven.
Der var igår, hvor jeg syntes, at Oline var livlig…
10 kommentarer
Liselotte
8. oktober 2006 at 13:20Vi kan vel konstatere, at voksenører løber trætte, men du huskede vel alligevel, at nyde morgenen, inden du begyndte at savne, Gitte ;-)
Gitte
8. oktober 2006 at 12:44Hø, hø… det lyder som her, de fleste dage.
Men lige netop her til morgen sov 3-årig Terminator 3 kvarter længere end sin mutti… jeg sad musestille i køkkenet, sippede kaffe og tænkte tanker….
Nu har vi immervæk været sammen stort set døgnet rundt 3 uger i træk (pædagogstrejke) – så vi glæder os til børnehaven åbner i morgen – og mor i øvrigt starter på arbejde igen :-/
Liselotte
8. oktober 2006 at 12:02Clara er rørt af de fineste ingredienser. Hun er lækker, sød og smuk… og så snakker hun, så man må sig forbarme ;-)
Ja Grith, jeg vil finde Oline befriende stille om nogle timer ;-)
Grith
8. oktober 2006 at 11:40Det lyder da fantastisk charmerende:-) Fra nu af, vil du finde Oline næsten stille:-)
Ella
8. oktober 2006 at 11:29Clare er uden tvivl også en vellykket en af slagsen, der ikke sætter sit lys under en skæppe og det skal man heller ikke, især ikke når man er 2 :-)
Liselotte
8. oktober 2006 at 10:58Åh ja, jeg har jo glemt hvordan det var. Jeg skal huske, at der er stille om morgenen heroppe, når vi er uden små størrelser. Man skal skønne på det, man har ;-)
Frederikke
8. oktober 2006 at 10:26Hahaha… jamen så rigtig god morgen og god søndag :)
Anne Stange
8. oktober 2006 at 10:02Her hos bor der en på 11, der ind imellem får et tilbagefald!
Det kan ofte ske i forbindelse med aftensmåltidet, hvor der maskingevær-snakkes og maden ikke forlader tallerkenen…
Jeg nyder virkelig, at pigerne er så store nu, at jeg ikke behøver være på fra det øjeblik de slår øjnene op, men småbørns-tiden var nu også dejlig :-)
Jeg har i den sidste tid grebet mig selv i, at tænke på, hvor hyggeligt det bliver, når jeg skal være mormor, er det alderen der sniger sig ind på mig, eller skulle vi ha’ snuppet en efternøler for et par år siden??
Ha’ en dejlig søndag, med og uden livlig 3-årig :-)
En far
8. oktober 2006 at 09:57Nå, men det er da dejligt at høre, at det dæmpes lidt som årene går…
minni
8. oktober 2006 at 09:57hils dem…ja du er blevet en ældre dame der trænger til ro..håber alle er vel knus minni