Slagt en hellig ko

Det er ikke fedt!

lørdag 21. oktober 2006 {} · 13 kommentarer · Øjebliksbilleder

En kummefryser, som står pivåben uden at have fået lov, er bare ikke det festligste her i verden. Sådan en fandt jeg for et øjeblik siden.

Jeg var gået i haven, for at samle blomsterforsyninger, for den slags skal man sørge for i en fart, når tiden for den første nattefrost nærmer sig. Udenfor er der fugtigt og småkøligt, så det var ikke så meget en fornøjelsestur, som det var en hurtig gennemgang af haven. Det er slut for i år med strikketøj i en stribe solskin, så jeg ville egentlig bare hente de georginer, som måtte byde sig til.

Slut med solskin

Pelargonierne blomstrer stadig og jeg frydes hver dag over dem, som de står stablet under halvtag, for at spare dem for for meget vand fra himlen. De fik en hurtig, men velment, håndsrækning i form af en trimning og her fra gik det i rask trav ned til bedet med geoginerne/dahlia.

Mens jeg stod og klippede, fik jeg vendt mig sådan, at jeg fik kig gennem ruinen, som tidligere var mit elskede væksthus. Herinde, under tag, står kummefryseren, som altså stod gabende åben.

Jeg svedte en smule, da jeg gik over for at kigge til den. Jeg var umanerlig heldig, for intet var tøet op og der ligger immervæk det meste af en kalv og 2 lam nede i den. Den slags kan godt give en anelse kvalme ved tanken om, at skulle smides kød ud for omtrent den halve bondegård. Alt var i sin orden og jeg skyndte mig at lukke låget på skidtet, mens jeg filosoferede lidt over, hvordan pokker det kan lade sig gøre, men jeg er vist selv skyld i det…

Han kan ikke multitaske. Han kan ikke mere end én ting ad gangen. Jeg ved det jo. Det nytter ikke, at råbe tværs gennem huset, at han på vej ind, ude fra fryseren, også skal huske en vase og to sylteglas for et eller andet vil gå galt undervejs og i går glemte han altså, at lukke låget på fryseren i sin iver for at opfylde alle fruens horrible krav.

Så kan jeg vel lære det.

13 kommentarer indtil videre ↓

  • En far

    Nu er kummefrysere jo som udgangspunkt ikke særlig festlige. ;)

  • Anne Lindholt Ottosen

    Kan du ikke lavet et arrangement med et snoretræk, så når fryseren står åben, så hænger der et stort skilt ned der, hvor man går op til huset, så man ikke kan komme forbi uden at have lukket fryseren? Eller en dims, som spiller musik, hvis låget er oppe?

    Her i huset har vi samme problem. I vores kommende hus står fryseren ovenpå, så der kan det blive svært at opdage, så jeg er i gang med at udtænke noget smart til skabsfrysere.

  • Maltesen

    Se positivt på det, så får drengene nede på elværket også løn ;-)

  • Liselotte

    Jeg er så positiv… specielt efter, at jeg opdagede, at skidtet stadig var frosset ;-)

  • Hanne

    Åhh… smide ud? Det var vel ikke værre, end at I måtte invitere Gug og omegn til “kummefryser-fest” :-)

    Menuen blev så ikke “Ka’ De li’ østers?” (kan du huske den serie?), men Ka’ De li’ lam?” :-)

  • Liselotte

    Sikke en fest, der kunne være blevet :-)

    Nej, den serie husker jeg ikke, Hanne. Kun ganske svagt. Var det ikke en krimi og hvornår var den fra?

  • marit

    En het sommer pusset vi opp rommet hvor kommefryseren stod… Etter to uker syntes vi det luktet så rart der inne… Elektrikeren som var hos oss hadde tatt ut stikket til fryseren. Da vi åpnet lokket ble vi slått i gulvet av en stank som ikke kan beskrives. Hjortekjøtt, jordbær og kyllingfilet fløt omhverandre og vi måtte fryse det hele for å få kastet det… ikke mye til fest : 0

  • Liselotte

    Føj for pokker, Marit. Det er ulækkert, når den slags sker og man opdager det for sent :-(

  • Hanne

    Det var en krimiserie fra en gang i tresserne, og jeg husker den såmænd heller ikke knivskarpt, andet end den var dansk og at Jørgen Kiil spillede vist gangsteren i den.
    Men det var også noget med en kummefryser, hvori der blev gemt et lig!

  • Ella

    Gaderne var tomme når serien var på monopol-DR – vi var ikke vant til sådan noget, så da det stivfrosne hvide lig blev vist, døde vi næsten af skræk ;-)

    Vi har også prøvet at komme til en fryser, der var sejlende – godt det ikke gik så galt. Heldigt for Kenneth, at det ikke skete en af de allervarmeste sommerdage ;-)

  • Hanne

    Det er rigtigt Ella ;-) Jeg var jo kun et stump pigebarn, men kan dog huske, at det var en revolutionerende dansk fjernsynsserie :-)

  • Liselotte

    Nej, det var tider, da vi var tilfredse med lidt… eller var det? :-)

  • Ella

    Det forekom lettere, ikke at have så meget at vælge imellem. Min far plejede at drille mig med, at jeg ville sidde og glo på fjernsynet, bare der var et tændt stearinlys derinde. Han havde sikkert ret – jeg elsker at sidde og kigge ind i et stearinlys nu – irl ;-)





Jeg bliver glad for hver eneste kommentar, jeg modtager. Din vil også være meget velkommen, så hold dig endelig ikke tilbage, men skriv løs og del lige her :-)





Jimmy