21

Sækkereden er på vej

Kenneth kørte i byen i går, for at proviantere, så vi kan komme i gang med at aflaste Alexander en smule. Der er indkøbt krøjer-kugler, så de fleste prefessionelle pakkere, ville være misundelige og så naturligvis stof i lange baner.

Den gamle

Vi sendte Kenneth lidt ud af familien denne eftermiddag og så fandt vi i stedet min gamle symaskine frem. Mor og Alexander har været mine trofaste hjælpere, uden hvilke, jeg aldrig havde klaret mig, for jeg syr en superrede til sønnike.

Vi har lige gjort inderposen til sækkereden færdig. Den bliver kæmpestor, for den skal kunne rumme Alexander, Oskar og en gæst efter eget valg, så der kan hygges igennem på den. Den bliver 2,5 x 1,6 meter, altså enormt stor, men vi har masser af plads, har vi og vi glæder os, Alexander og jeg, til den er færdig.

Om lidt skal jeg have lavet boller i karry, for jeg tager en maddag også. Kenneth skal have fred, men kun indtil den fine syning af yderposen , for helt ærligt, så er jeg lidt af en sjuskedorte og til gengæld er han jo en værre laps med trang til finere bukseoplægning, så arbejdsfordelingen denne aften er besluttet med skelen til evner og er, er jeg ret sikker på, helt igennem fornuftig.

Vi har faktisk hygget os. Vi har grinet, stukket os på nåle (også Alexander, som måtte prøve hvor frygteligt ondt det gør) og hygget os med at vide, at vi senere kan slænge os og lytte til god musik. Vi kan slet ikke vente.

Vi opdagede, at der stadig er kræfter. Det var rart :-)

You Might Also Like

21 Comments

  • Avatar
    Reply
    Karin
    25. oktober 2006 at 00:44

    Godt at høre at I har grint sammen her til aften – det giver altid lidt ny energi.

    Må man spørge hvad sådan en krabat kommer til at koste? Det kan ikke være billigt – men helt sikkert pengene og arbejdet værd!

    Er du sikker på at du har kommet krøjer-kugler og ikke magneter i stolen? … Det kunne jo være en forklaring på hvorfor den er så nem at dumpe ned og blive liggende i… ;-)

  • Avatar
    Reply
    Tina - omme i London
    25. oktober 2006 at 00:42

    Jeg glaeder mig til at se bevismateriale. :o)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2006 at 23:14

    Vi videregiver gerne konstruktionsvejledning, men jeg syer fandenfløjtemig ikke flere denne måned ;-)

    Også godnat til dig, Helle :-)

    Anne – fatboy kan Alexander ikke bruge, fordi den er for uformelig og han derfor vil ryge sidevers af den. Denne her er der syet en midterkanal i, hvor numsen lige præcis kan hvile – og med den gode bredde, falder han så ingen steder :-)

  • Avatar
    Reply
    Helle Læsø
    24. oktober 2006 at 22:50

    GODT GÅET GUG (Visse og Marokko, sådan sagde vi altid engang, for hundrede år og en eftermiddag siden). Dejligt, at I er på hesten igen !!!!
    God nat til Jer, når i engang er færdige med “finpudsningen” af reden.
    Helle

    Ps. jeg ku oss’ godt tænke mig sår’n sækkestol, med plads til 2 voksne, 2 børn og en stor hund, hæ hæ

  • Avatar
    Reply
    Anne Lindholt Ottosen
    24. oktober 2006 at 22:13

    Undskyld, men der er noget, jeg ikke forstår: Så vidt, jeg erindrer, foreslog en eller anden her på din blog for noget tid siden, at I købte en fatboy til Alexander, men der svarede du (så vidt jeg erindrer), at sådan en kunne han ikke bruge pga. sin ryg. Hvad er ændret nu?

    I øvrigt ser den afskyeligt lækker ud. Måske man skulle lave sig sådan en, når man er flyttet i større hus – måske der bliver plads. :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2006 at 21:31

    Han er bestilt til de fine kantsømme, men jeg synes nok lige, at han er blevet en anelse for glad for den stol. Han er jo ikke til at drive i gang ;-)

    Ella, han laver vidunderlig mad, men ikke i aften. Der forkæler vi ham en smule, som jeg ved du også synes, at vi skal :-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    24. oktober 2006 at 21:24

    Tjo – han laver efter sigende sådan noget dejlig mad Irene – og så er der jo det, at han trængte til at ligge i den …

  • Avatar
    Reply
    Kamilla
    24. oktober 2006 at 21:20

    Fantastisk er du Liselotte.

    Jeg er opløftet som du. Smiler stort og sender de varmeste tanker til Gug.

  • Avatar
    Reply
    Irene
    24. oktober 2006 at 21:16

    Ella, jeg skulle ellers lige til at spørge hvad du mon fedter for … ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2006 at 21:14

    Han fik lov… lidt endnu og i stedet er jeg gået i gang med “finsyningen” og vil ikke høre en lyd efterfølgende, hvis sømmene er skæve. Han valgte selv ;-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    24. oktober 2006 at 20:48

    Hmmm – nu risikerer jeg nogen på ørerne, men jeg synes at han gerne må blive liggende – lidt endnu ;-)

  • Avatar
    Reply
    Susan
    24. oktober 2006 at 20:20

    Hmmm, det er problemet med saekkestole – de har en evne til at holde fast paa dem der sidder/ligger i dem.

    Jeg synes klart at Alexander og Pjosket skal proeve Irenes forslag – og vi vil se bedler.

  • Avatar
    Reply
    Irene
    24. oktober 2006 at 19:55

    Hvis nu Alexander snakker lidt med Pjosket, kan de to så ikke få ham gennet af sækken … Du ved sådan lidt teamwork, hvis nu Alexander viser tænder, så kan Pjosket knurre. Det skulle gerne kunne genne skrumlet af!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2006 at 19:47

    Vi er godt på vej mod målet, men har et problem. Kenneth ville lige prøve den og vil nu ikke stå op igen! ;-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    24. oktober 2006 at 19:46

    Herligt herligt – det bliver så skønt for jer, når aftenerne kan bruges i godt selskab i sækken :-)

  • Avatar
    Reply
    Anita
    24. oktober 2006 at 19:28

    Hvis den bliver ligeså stor som den sidste Kevin og jeg fik lov at slænge os i, så er den dææælme stor og ikke mindst fantastisk lækker!

    I ønskes af hele hjertet og meget mere til en rigtig rigtig god og dejlig aften :o)

  • Avatar
    Reply
    Tina
    24. oktober 2006 at 18:48

    Det er dejligt at læse, og godt I stadig er i besiddelse af gemte kræfter.

    Hvor er det dejligt for jer at din mor kan træde til, det må også lette en del på de tunge skyer.

    Et kæmpe knus til hele jeres familie, fordi I forstår at bøje som træerne når vinden blæser uden at gå itu, men komme ligeså hurtigt op igen når vinden begynder at løje af.

  • Avatar
    Reply
    Anne Stange
    24. oktober 2006 at 18:25

    Hyg jer i slænge-sække-paradiset :-)
    Og boller i karry, uhm, ikke dårligt, slet ikke, hvis det er af den meget stærke slags!

  • Avatar
    Reply
    Anette
    24. oktober 2006 at 18:25

    Hvor er det bare godt at læse :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2006 at 17:52

    Jeg vil tro, at der skal fedtes en del ;-)

  • Avatar
    Reply
    Susan
    24. oktober 2006 at 17:51

    Jeg gaetter paa at der bliver kamp om hvem der skal have lov til at slaenge sig med Alexander.

    Alexander – husk at det kan du handle med hvis der er noget du rigtig rigtig gerne vil opnaa ;-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)