32

Sækkeflyder

Anne ville gerne have en syanvisning på sækkepuden. Det er nemt at give, men som sagt kræver den model vi har liggende, at man har temmelig meget plads til rådighed eller er villig til at smide sofaen i hovedet af en velgørenhedsorganisation, for i stedet at henlægge enhver stueaktivitet til en blød , komfortabel og stærkt vanedannende sækkerede. Det har de færreste nok, men selvfølgelig kan puden syes i varierende mål. Det vigtigste at få formidlet er, at det ikke er sport vanskeligt, at lave sin egen version af et liggeaggregat, som er uforligneligt og stærkt vanedannende.

Jeg er startet med at sy en inderpose til alle krøyerkuglerne, som skal pakkes forsvarligt ind, hvis ikke hjemmet i løbet af kort tid, skal ligne en kulisse til næste års julefilm. Vores erfaring er, at en sækkestol med tiden bliver lidt flad, hvorfor vi har sat lynlås i inderposen, så den kan fyldes påny med en frisk portion krøyerkugler, når den flade fornemmelse begynder at indfinde sig.

Inderposen er syet af 2 stykker stout på 2,5 x 1,6 meter. I hver ende er isat en lynlås, fordi vi vælger at dele inderposen med en syning på tværs, for at give den optimal sidde-/liggekomfort. Vi oplever ikke, at ligge på gulvet i “revnen”, så det fungerer altså fint med denne tværsøm og i denne størrelse, kan det ikke fungere uden, da alle kuglerne ville ligge i den ene ende uden. I mindre målestok vil det muligvis ikke være nødvendigt, men som sagt har vi altid haft en tendens til at overdrive, så vores er jo kæmpestor…

Inderposen

Inderposen er skitseret ovenfor. Der er ikke gjort det mindste ud af sømrum, mål på søm, lige søm eller andet, som kan gøre det vanskeligt at komme i gang. Vi er startet fra en ende af og har bare syet derudaf med en trykfods sømrum. Har du brug for at være mere pertentlig, kan du naturligvis selv tilføre puden din grad af sirlighed.

Når inderposen er syet, skal yderposen laves. Denne gang ville vi være sirlige og syede derfor en fin yderpose med lynlås i den ene ende, men da vi skulle have sækkestolen på plads i yderposen, var det som at deltage i fødslen af et 10 punds barn, uden at måtte klippe. Det var stort set umuligt og vi måtte i gang med at tømme kugler af inderposen, for kun at fylde dem i igen, da sækken endelig var kommet “i hus”.

Sidste gang løste vi lukningen af yderposen med en velcrolukning i hele den ene endes mål og det fungerede ganske fortrinligt. Man kunne også forestille sig, at man lavede en knaplukning på tværs i den åbne ende og der er sikkert andre, som kan komme på yderligere løsninger.

Yderposen

Det sjoveste er naturligvis yderposen, som kan kreeres, så den passer perfekt ind i din indretning, men det vigtigste er, at den er til at tage af og vaske, for man fristes til at indtage de mest fantastiske ting i sådan en sækkerede og spilde kan vi vist allesammen med mellemrum.

Jeg kan anbefale, at stoffet ikke er for glat. Det er irriterende, konstant at glide rundt i en sækkestol, så vi foretrækker bomuld eller hør.

Til vores sækkerede er brugt omtrent 4 sække krøyerkugler, men her er den bedste del af hele denne anvisning:

Når du/I skal købe krøyerkugler, kan 4 sække af slagsen ruinere de fleste. Vi kører i stedet i Bauhaus og køber 4 sække isoleringskugler. De koster kun en bøkdel og om der er forskel? Jeg ved det faktisk ikke, men er ret sikker på, at det er der ikke. De hedder bare to forskellige ting, afhængigt af, hvor man køber dem og så koster de markant mindre i et byggemarked.

Der er cirka 3/4 sæk tilbage, når vi har fyldt inderposerne. Det stiller vi til side og når den “flade fornemmelse” så indfinder sig, går vi på loftet og henter de sidste kugler, hælder dem på stolen og har igen en “frisk” og sprød flyder.

Det tager ingen tid, at kreere flyderen og vores har, med en god kvalitet hør til yderposen, kostet i omegnen 1800 kroner at fremstille. Den er alle pengene værd.

Forbrug:

2 x 2,5 meter stout i 1,6 m bredde til inderposen.

2 lynlåse til inderposens ender – køb dem nu rigeligt lange, for det er et helvede at fylde krøyerkugler gennem et nåleøje…

5 meter yderstof i 1.6 m bredde efter eget valg. Husk velcro/knapper til at lukke den med og husk lidt ekstra længde på stoffet afhængig af dit valg til lukningen.

Tråd, 4 sække isoleringskugler og godt humør – og du er der næsten.

You Might Also Like

32 Comments

  • Avatar
    Reply
    Tina
    4. september 2014 at 16:41

    Eller prøv skumhuset i latinerkvarteret i Aarhus. De har krøyerkugler uden flammehæmmere 250 liter til 230kr. De har også mindre poser – mener der er 50 liters og 100 liters.

  • Avatar
    Reply
    Per Larsen
    11. marts 2010 at 15:28

    Kugler til sækestole, ammepuder m.m. kan købes hos Dansk Polystyrol, 8840 Rødkærsbro. Tlf. 8665 9111

  • Avatar
    Reply
    Jane Martiny
    19. november 2008 at 12:47

    Kære alle ” kugleskøre”!
    Altså Krøyerkugler ! Jeg er i gang med at kreere to store sækkestole ( fatgirls ) til en gave til min datter, men blir lidt nervøs når jeg læser om den kemibombe det evt. kan være, både under fremstillingen og ved brug hjemme i stuen. Jeg tror ikke den ene type kugler er mere ufarlig end den anden, men jeg kom til at tænke på om man ikke kan bruge hirseskaller eller andet, so helsekostforhandlere jo har brugt i årevis til små puder, der kan opvarmes til gigtbrug. I en helsekost vil det jo nok koste en million, men måske kan man skaffe sådan noget fyld fra en bonde et sted i verden ????? Er der nogen , der ved noget om det ?
    Venlig hilsen,
    Jane Martiny
    PS Forøvrigt en dejlig hjemmeside, som man blir glad af !

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    7. september 2007 at 21:06

    Det ved jeg altså ikke, Maja. Jeg har ikke regnet på det, men det kan du selv gøre. I indlægget er angivet mål på inderposen og der er også skrevet, at der er brugt 4 sække isoleringskugler fra Bauhaus – ud fra de oplysninger skulle du nok kunne regne dig frem til et eller andet.

  • Avatar
    Reply
    maja
    7. september 2007 at 21:02

    hvor stor ville en med 100 liter være ca…??

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    6. september 2007 at 22:38

    Det kommer jo an på, hvor stor en stor sækkepude er…

  • Avatar
    Reply
    maja
    6. september 2007 at 21:49

    hej ville lige hører hvor mange liter man ca man skal bruge til en stor sækkepude…?

  • Avatar
    Reply
    Torben A.L. Henssel
    18. februar 2007 at 14:53

    Fra Scanchemi Plastindustri ApS

    Kære alle jer der har anvendt eller tænker på at anvende isoleringskugler eller andre former for kugler, der betegnes som elastiske og vil deformeres blivende ved store belastninger, som indeholder bromerede flammehæmmere, der af visse leverandører betegnes som nærmest ufarlige og endnu ikke er en af de udfasede typer – kort og godt, som undertrykker risici og virkeligheden ved beroligende tale – pas meget på. Ptalater er fx heller ikke endeligt forbudt og udfaset i Danmark og dog er det evident kendt som hormonforstyrrende.

    Bromerede flammehæmmere som ER i isoleringskugler er på EU’s liste over 118 stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende. Herunder er bromerede flammehæmmere i katagorien: “66 stoffer, der anses for at have hormonforstyrrende effekter (dokumentation for hormonforstyrrende effekt i mindst et dyreforsøg)”
    Læs mere derom på Miljøstyrelsens hjemmeside:
    http://www.mst.dk/Kemikalier/F.....3%A6mmere/

    Hvis I stadig er i tvivl så bed leverandøren om en skriftlig garanti på at de ikke indeholder flammehæmmere og andre sundhedskadelige stoffer.

    Og så lige en lille ekstra oplysning til dem der tror at når bare man ikke bruger den for ofte så er risikoen nok ikke så stor. Hvor fedt er det lige at have en tikkende kemikaliebombe i stuen eller børneværelset? Bromerede flammehæmmere har det med at afgive kemikalier på “luftform” til omgivelselserne – så god fornøjelse med passiv “rygning”.

    Jeg undskylder hvis mit sprogbrug har været for skræmmende, men spørgsmålet er efter min mening for alvorligt til bare at lade som ingenting.

    Med venlig hilsen
    Torben A.L. Henssel, Ingeniør
    Scanchemi Plastindustri ApS
    http://www.scanchemi.dk

  • Avatar
    Reply
    Pia
    5. februar 2007 at 15:03

    Oplysning

  • Avatar
    Reply
    Bolette
    23. december 2006 at 09:32

    wauw …..og glædeligjul……

    Bolette

  • Avatar
    Reply
    Anne Catrine
    23. december 2006 at 01:11

    Dejligt med et nemt og kreativt forslag. Jeg har selv søgt på krøyerkugler på nettet for at finde det billigste. I min søgning blev jeg opmærksom på, at ikke alle isoleringskugler fra byggemarkeder er godkendt af miljøstyrelsen til at have direkte kontakt med mennesker. Derfor er dette måske værd at overveje, når man gerne vil spare lidt på materialerne.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    5. november 2006 at 00:11

    Hejsa Jette, det kan du på indlæg fra den 24. og den 25. oktober.

  • Avatar
    Reply
    Jette
    4. november 2006 at 23:51

    Hej :-)
    Hvor kan man se et billede af denne sækkeflyder??

  • Avatar
    Reply
    signe
    31. oktober 2006 at 10:07

    Hej igen Liselotte
    Hvor mange liter Krøyerkugler skal jeg bruge??
    For jeg kan se du bare skriver 4 sække… ;)
    hilsner fra hende med ti tommelfingre

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    30. oktober 2006 at 19:19

    Det er den, Anne :-)

    Tak for engagementet :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne Lindholt Ottosen
    30. oktober 2006 at 19:12

    (Jeg grinede i øvrigt af “ugler” – det var hans slåfjel, ikke min. :-)

    Jeg har studeret sikkerhedsblad/miljøinformation for kuglerne tilsat flammehæmmere (den sendte CJ til mig), og i følge Miljøstyrelsen er det ikke en af de to typer flammehæmmere, der anses for mest problematiske. Så alt i alt vil jeg mene, at når man syer både inderpose og yderpose og ikke sover hver nat i sin sækkestol, så går det nok – det lyder til, at man skal være ret uheldig for at ramme en pose med kugler med flammehæmmer. Hvis man stadig er bekymret, kan man købe Scanchemis angiveligt ægte krøyerkugler, som er garanteret fri for flammehæmmere. Og så er den ged vist barberet. :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    30. oktober 2006 at 16:00

    Sådan Anne! Godt gået – og tak for svaret fra både dig og Claus Jørgensen :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne Lindholt Ottosen
    30. oktober 2006 at 09:30

    Jeg har fået allerede svar fra Claus Jørgensen hos Sundolitt:

    Alle ekspanderede polystyren kugler vil sikkert hævde at deres ugler er de rigtige “Krøyerkugler”.

    Vores perler er elastiske, og vil derfor ved belastning gi’ sig. Ved storebelastninger vil perlerne deformeres blivende. I en sækkestol vil dette opleves som at der bliver mindre materialer i med tiden. Klares normalt ved en påfyldning.
    Der findes sikkert coatede perler der kan klare større tryk – dette vil så kunne fjerne lidt af netop elasticiteten/ det behagelig ved brug af perlerne.

    Da vore “perlekunder” af og til efterspørger perler i selvslukkende materiale (møbelindustrien/emballage), kan det ikke udelukkes at perlerne kan være med disse flammehæmmere (bromerede). Ved store mængder vil det sikkert kunne arrangere at perlerne kan leveres uden tilsætningsstoffet. Det tilsatte stof er endnu ikke et af de udfasede typer.

    Vores perler er nye perler , ikke genbrug. Tidligere fandtes genbrug (kaldet granulat) til isolering af hulemure.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. oktober 2006 at 21:31

    Godt Claus var vaks :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne Lindholt Ottosen
    29. oktober 2006 at 21:25

    Så for dælen, der har jeg vist været tidligt ude. Jeg kan sige, at i hvert fald Stof og Stils kugler er Sundolitt Perler, og dem er der link til her: http://www.sundolitt.dk/default.asp?menu=232.

    Man kunne jo lige skrive og spørge dem. Jeg vender tilbage, hvis jeg får svar!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. oktober 2006 at 17:52

    Du ødelægger skam ikke vores glæde ved sækkestolen, Claus. Anne havde tidligere været ude med trang til at udforske fænomenet og skriver ovenfor, at det er det samme. Hvad ved jeg… som jeg også skriver, men det er klart, at det er betænkeligt, at der skulle være skadelige hormoner i produktet, så det var da ganske interessant læsning :-(

    Omkring holdbarheden/belastningskapaciteten, så har vi faktisk haft en ny sækkestol (handicapvenlig, købt i dyre domme) stående samtidig med den sækkerede vi lavede for nogle år siden. Sækkereden holdt sig fin og spændstig i lige så lang tid, som den dyrt indkøbte sækkestol, som forøvrigt ikke blev brugt nær så meget, men jeg har kun det ene eksempel at diske op med.

  • Avatar
    Reply
    Claus
    29. oktober 2006 at 17:45

    Jeg vil på ingen måde ødelægge den gode stemning, men googler man krøyerkugler er det første hit dette http://www.scanchemi.dk/page.asp?id=117 – der fortæller at der bestemt er forskel på isolering og den ‘ægte vare’ – så er det op til læseren og vurdere hvor meget der er realiteter, og hvor meget der er for at beskytte den gode forretning det sikkert også er at sælge den ‘ægte vare’..

    Uanset det, så er den sækkestol i har kreeret fed, på di bogstavelig forstand og i mere overført betydning!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. oktober 2006 at 00:37

    Man kan, selv med ti tommelfingre, sagtens sy sådan en sækkestol, så gå du bare i gang :-)

  • Avatar
    Reply
    signe
    28. oktober 2006 at 22:52

    Så siger jeg tak for den fine idé og vil straks (med mine 10 tommelfingre) kaste mig ud i projektet med en prinsesseudgave af din flyder :) (anyway – alt er vist sundere end paraplyklapvognen)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. oktober 2006 at 20:42

    Hejsa Signe – jeg kan jo kun tale for Alexander og hans ryg, som har det fint med at ligge i stolen. De ligger der jo ikke i mange timer, så jeg vil mene, at den er et rigtigt godt alternativ til de andre ting, du nævner :-)

  • Avatar
    Reply
    signe
    28. oktober 2006 at 20:08

    Hej Liselotte
    Jeg ville mægtig gerne sy sådan en flyder til mit hjertebarn (en lille spastisk prinsesse på 4 år)…
    Men er det ok med deres rygge at ligge i en sådan? Og i så fald er der tidsbegrænsning på?
    Det dur jo ikke at ødelægge hendes lille ryg! Dog haster det lidt synes jeg, med en bedre løsning end den alt for lille panda-stol og paraplyklapvognen der pt gør det ud for kørestol…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. oktober 2006 at 14:33

    Anne, du er en knag. Jeg tænkte nok, at det var helt de samme kugler.

    Ja, jeg mener 250 liter per sæk. Det er en ordentlig “røvfuld”, skal jeg hilse og sige ;-)

    Omkring vask af stoffet, så har du naturligvis ret :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne Lindholt Ottosen
    28. oktober 2006 at 13:49

    Tak for beskrivelsen! Jeg ser alt muligt for mig i min nye stue!

    Hvad kuglerne angår, er det akkurat lige præcis de samme – Sundolitt Perler hedder de hos producenten. :-) Jeg tænker, at du med “en sæk” mener den på 250 liter?

    Jeg vil desuden tillade mig at tilføje, at det er ret vigtigt, at man vasker sit stof, før man gi’r sig til at sy ting i den størrelse. :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. oktober 2006 at 12:12

    Det er kun fantasien, som sætter grænserne, Ella. Alexander havde tidligere en sækkestol, som vi placerede på en finérplade med industrihjul under. Så kunne den flyttes rundt i hele huset og tillige med bremses, når han havde fundet sin bestemmelsessted :-)

  • Avatar
    Reply
    Ella
    28. oktober 2006 at 12:09

    God anvisning – vi må igang med projektet snart – jeg må have sådan en sag. Gad vide, om den kunne hæves fra gulvet, på et stel, jeg er ikke så gulvmobil mere – en ældrevenlig model ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. oktober 2006 at 11:45

    Selv tak, Karin. Nej, ruineret behøver man bestemt ikke at blive, men tricket er, at man køber de isoleringskugler… og så måske behersker sig, hvad angår størrelsen ;-)

  • Avatar
    Reply
    Karin
    28. oktober 2006 at 11:43

    Tak for den udførlige og lige-til-at-gå-til arbejdsbeskrivelse. Super godt trick med isoleringskuglerne!

    Jeg har altid afholdt mig fra at lave sækkestole og slige, fordi jeg regnede med at blive ruineret – men nu er der håb forude :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)