36

Svedig soul anyone?

Jeg ville egentlig gerne udvide musiksamlingen med en skive eller to, men jeg er temmelig uvidende, når det kommer til kunstnere i den genre, så den musik jeg hører, er ofte noget Kenneth introducerer mig for og noget af det er dejligt, men jeg har ind imellem andre interesser end han har, så jeg tror, at det jeg søger er hjælp.

Jeg kan rigtigt godt lide soul, men det skal være svedigt og fortrinsvist sort (må man overhovedet skrive det) og allerhelst med gang i og gerne gammelt. Lydkvaliteten skal være i orden, for ellers kan jeg glemme alt om at få lov til at anvende det hjemlige apparatur og må nøjes med at vrikke lidt i bilen.

Det sidste er altid et problem, for jeg har det med at forelske mig i det rigtigt gamle af slagsen og har en forkærlighed for Southern Soul, så Herre Jemini, som det ind imellem hviner i husherrens kindtænder.

Jeg kunne blive rigtigt glad, hvis der indkom forslag til musik her, så sidder du inde med noget du bare anbefale, så kom endelig frisk! Jeg venter i kommentarboksen :-)

Du vil sikkert også kunne lide