Hvor ville jeg dog ønske, at en eller anden havde redt min seng med sprødt, nyvasket linned. At der var tændt stearinlys, perfekt tempereret og duftede af frisk efterårsluft. Jeg ville ønske, at natten ikke krævede sug og søvndrukken vandren tværs over et koldt gulv.
Virkeligheden er, at der er sådan hverdagsindelukket med sengetøj, som er småkrøllet af de sidste nætters urolige søvn. Der er ingen stearinlys, kulden har sneget sig ind og natten vil, med sikkerhed, kræve mere end én tur over det kulderamte trægulv.
Virkeligheden er også, at dagen i dag har trukket tænder ud. Der er ikke flere kræfter at mobilisere, så i stedet for at ærgres, vil jeg smide stængerne tværs over mandens mave og lade to og fem være lige. Jeg vil give ham et kram og takke ham for, at han er min. Så vil jeg sikkert sove. En time eller to. Inden min tilstedeværelse er påkrævet andetsteds i nattemørket.
Sådan må det blive og så er dette her forøvrigt meget, meget mærkeligt og underligt fascinerende. Jeg kan ikke lade være med at kigge… også en ekstra gang…
Patricia Piccinini tænker anderledes og jeg er dybt fascineret…
11 kommentarer
Liselotte
1. november 2006 at 08:32En træt-dag er slet ikke så ringe endda og det er rigdom, at have muligheden for at tildele sig selv sådan en, så nyd din, Lotte :-)
Lotte
1. november 2006 at 08:27Jeg får faktisk lyst til at putte mig ind til denne der ganske særlige heste-alf-menneske. Det ser ud til at hunhan er ganske rar at putte sig ind til. Jeg tar vist en træt-dag i dag. Små børn fatter ikke rigtig det med at stille uret tilbage ;-) Såeh… vi kværulerer alle lidt i det små, vejret kalder sig uvejr, verden skal vendes og dynerne må hentes frem. (og kaffen!)
Forrsten er det nemlig en fantastisk ting, at lede efter ét og finde noget andet!
Liselotte
1. november 2006 at 06:42Natten blev god. Jeg er oppe og udhvilet, så der er ikke klager her fra. Jeg er en heldig kvinde :-)
Jeg har det vist som Irene. Jeg tiltrækkes også af de skæve skønheder. Linket (som de fleste andre) faldt jeg over i et forsøg på, at finde noget helt andet :-)
Sofie
1. november 2006 at 01:36Altså – jeg burde jo også ligge i min seng. Skulle bare lige…. og så kom jeg til at sidde og kigge på billeder i laaang tid. De er helt fantastiske – og jeg kunne bruge meget mere tid på at studere dem i de mindste detaljer. Hvor finder du dog alle de spændende links..?
Patricia Piccinini siger forresten (som du måske har læst):
There is a combination of innocence, trust and vulnerability in the children that I find quite apposite as a way to express our relationship with much of the new technologies that now impact on our world and our bodies. I love the way that they seem to get on so well together, but it also worries me a little.
Godnat – håber natten bliver overkommelig!
Irene
1. november 2006 at 01:17Ukonventionel skønhed har en egen beroligende effekt. Erkendelsen at vi ikke alle er lige provokeres. Jeg har altid haft en forkærlighed for de skæve skønheder.
God nat!
Karin
31. oktober 2006 at 23:47Ja, underligt ambilent har jeg det med billedet og hendes øvrige værker. Jeg rynker på næsen og kigger næsten væk… men også kun næsten!
Din træthed siver ned at min skærm – jeg kan mærke den når jeg læser hvad du har skrevet. Jeg håber at natten byder på tilpas megen hvile til at morgendagen bliver god og givtig.
Et virkelig dybfølt: Sov godt!
Lene
31. oktober 2006 at 23:36Håber I får lidt søvn i nat.
Som Therese blev jeg også lidt frastødt af billedet, men du har jo ret, det ser fredfyldt ud.
Liselotte
31. oktober 2006 at 23:31Faktisk ser det jo meget fredeligt ud, Therese. Det er meget fascinerende, at vi tiltrækkes og frastødes alene på baggrund af det, vi kender og er trygge ved.
Du skulle drage på eventyr i hendes univers. Det er meget specielt.
Therese
31. oktober 2006 at 23:28Uhh et uhyggeligt billede, men så igen meget dragende…og fredfyldt…kan godt forstå du er fascineret!!
Liselotte
31. oktober 2006 at 23:19Nej, det ville passe godt, Ella, men der skal suges og gøres ved og vi kommer jo igennem dem, gør vi ;-)
Ella
31. oktober 2006 at 23:12Åhh de nætter trækker bare så mange søm ud – jeg husker dem alt for godt, når vi var oppe hver 10. minut hos mellemste, da han var syg :-(
Gid jeg kunne tage en nat for jer – jeg sover alligevel elendigt, så det ville der ikke ske noget ved.